Der er mange nye standarder for bæredygtighed, også i den finansielle sektor. Nye regulativer fra EU modarbejder greenwashing med krav om disclosure af bæredygtighed og bæredygtige risici. Læs hvordan vi har bæredygtighed som investeringsmål, som en artikel 9 fond.

I 2021 trådte en ny EU-forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i kraft (Sustainable Finance Disclosure Regulation – i daglig tale blot kaldet SFDR eller Disclosureforordningen). Rapportering på SFDR trådte i kraft i januar 2023, så vi har for anden gang udgivet vores årsrapport på SFDR, omhandlende hvordan vi som aktører på det finansielle marked påvirker klimaet. Vi har bæredygtighed som investeringsmål, hvortil vi skal rapportere, hvorvidt vores investeringer bidrager til miljømæssige mål.

Hvad er SFDR?

SFDR er designet til investorer, så de kan vurdere, hvordan bæredygtighedsrisici integreres i investeringsbeslutningsprocessen. På denne måde bidrager SFDR til et af EUs store politiske mål: at tiltrække privat finansiering for at hjælpe Europa med at arbejde hen mod en net-zero økonomi. EU har som målsætning at blive klimaneutral i 2050.

EUs SFDR regelsæt er et regulativ, der skal modarbejde greenwashing i den finansielle sektor ved at bidrage til gennemsigtigheden. Greenwashing har stor betydning for tilliden til den finansielle sektors rolle i den grønne omstilling, og den manglende tillid resulterer i at forbrugere er mindre tilbøjelige til at investere i bæredygtighed. En nylig Eurobarometer undersøgelse foretaget af EIOPA (European Insurance and Occupational Pensions Authority), viser at 63% af forbrugere i EU ikke har tillid til påstande om bæredygtighed lavet at udbydere. Derudover risikerer det at skabe usikkerhed for udbydere, hvis de frygter at blive anklaget for greenwashing og som resultat heraf reducerer deres bæredygtige investeringstilbud.

Hvad er bæredygtige investeringer?

Bæredygtige investeringer består, ifølge Disclosureforordningen, af investeringer, der bidrager til miljømæssige mål, såsom reduktion af drivhusgasemissioner, eller sociale mål som bekæmpelse af ulighed. Derudover er det et krav at investeringen ikke er til signifikant for nogle af disse miljømæssige eller sociale mål samt at de virksomheder, der investeres i, overholder en god ledelsespraksis.

Disclosureforordningen er et regelsæt fra EU i forhold til bæredygtige investeringer og har til mål at forbedre gennemsigtigheden af bæredygtige produkter på det finansielle marked. Reglerne pålægger aktører på det finansielle marked at offentliggøre informationer om risici og muligheder i forhold til bæredygtighed både i forhold til produkter og egne bæredygtighedspraksisser.

SFDR skal være med til at fordre mere gennemsigtighed på det finansielle marked. Ved at fastlægge, hvordan finansielle markedsdeltagere skal offentliggøre bæredygtighedsoplysninger, hjælper det investorer, der støtter bæredygtighedsmål, til at træffe informerede valg. Ved at stille krav om at virksomheder og finansielle institutioner offentliggør oplysninger om bæredygtighedspraksisser, bidrager SFDR til at fremme bæredygtige og ansvarlige investeringer.

Vores SFDR årsrapport

Vi er en af de få artikel 9 fonde på markedet, og har derfor siden januar 2023 været pålagt level 2 rapportering.  Som en artikel 9 fond har vi et bæredygtigt investeringsmål og integrerer bæredygtighed i investeringsprocessen, modsat artikel 8-produkter, hvis mål er at fremme miljømæssige eller sociale egenskaber og integrere bæredygtighed i investeringsprocessen. Det vil sige, at vi har bæredygtighed som investeringsmål. Klassificeringen af artikel 6, 8 og 9 har til formål at tydeliggøre, hvorvidt bæredygtighed og bæredygtige risici er integreret i investeringsbeslutninger. Desuden skal artikel 9 produkter overholde princippet om ’Do No Significant Harm’ (ikke forårsage betydelig skade), en række ’Principal Adverse Impact’ indikatorer (PAI) og have ’good governance’ praksis på plads.

Vores årsrapport og resultater

En vigtig del af årsrapporteringen på SFDR er, om hvorvidt vi lever op til vores bæredygtige investeringsformål:  SDG Invest har et miljømæssigt bæredygtigt investeringsformål, hvor porteføljen bidrager til opnåelsen af Paris-aftalens målsætning om at begrænse global temperaturstigning til 1,5 grader.

I vores årsrapport udregner vi, hvorvidt vi lever op til vores miljømæssige bæredygtige investeringsmål. De bæredygtige investeringsmål måles ud fra porteføljevirksomhedernes rapportering af CO2 udledninger.  Vi har dermed brugt porteføljevirksomhedernes tal for deres CO2 udledning til at beregne porteføljens klimaregnskab.

De centrale bæredygtighedsindikatorer anvendes til at måle opfyldelsen af vores investeringsformål.

Scope 1, 2, og 3

I klimaregnskabet indgår alle 3 scopes for udledning af CO2.

Scope 1 indebærer direkte udledninger fra virksomheden og inkluderer mobilt og stationært brændstof samt udledninger fra industrielle processer. Disse udledninger stammer fra bygninger, køretøjer og stationære motorer, der bruges af virksomheden.

Scope 2 dækker indirekte udledninger fra indkøb af energi, der genereres uden for virksomhedens driftsområde, såsom elektricitet, varme, gas- og dampsystemer. Disse områder er forbrugt af virksomheden og kan kontrolleres af den, men ejes og produceres ikke af den.

Scope 3 omfatter indirekte udledninger. Scope 3 udgør typisk 75-95% af virksomhedens samlede udledninger tværs af deres værdikæde. Scope 3-udledninger er knyttet til både upstream og downstream aktiviteter i værdikæden.
Nedenfor vises vores klimaregnskab, hvor alle tre scopes er indregnet.

  2023 2022
Weighted Average Carbon Intensity Tons of CO2e/$M revenue

Location-based

 

Tons of CO2e/$M revenue

Market-based

1295,21

1288,42

973,12

965,95

Total Carbon Emissions Tons CO2e

Location-based

 

Tons CO2e

Market-based

71.350,59

71.050,59

48.656,27

48.409,29

Carbon Footprint tons CO2e/$M invested

Location-based

 

tons CO2e/$M invested

Market-based

710,38

707,39

536,15

533,43

Carbon Intensity tons of CO2e/$M revenue

Location-based

 

tons of CO2e/$M revenue

Market-based

1629,61

1622,75

1113,76

1108,10

Rapporteringen har resulteret i tal der giver udtryk for meget høj CO2 udledning i vores portefølje, da scope 3 udledninger (CO2 udledning der foregår i værdikæden) er inkluderet. Det forventes, at i begyndelsen af SFDR-rapporteringen vil virksomheder fokusere på at forbedre deres dataindsamling for scope 3, hvilket kan føre til højere CO2-udledninger i de første år. Det kan vi også se, da virksomhedernes udledninger falder på scope 1 og 2, som er de udledninger virksomhederne har direkte kontrol over. Derimod kan vi se i virksomhedernes klimaregnskab, hvordan de oplyser om endnu flere af deres scope 3 udledninger, hvilket naturligvis leder til en højere total udledning, desto bedre data og dermed rapporteringen bliver. Dette vil sandsynligvis stabilisere sig, når datagrundlaget for scope 3 forbedres, og på lang sigt forventes en reduktion på alle tre områder.

Hvis man kun medregner scope 1 og 2, som er de scopes virksomheder har kontrol over, ser vi et fald på udledningen af CO2. Stigningen i CO2-udledningen skyldes, at virksomhederne er begyndt at rapportere om scope 3 og er blevet bedre til det. Dette har medført en øget beregning af udledningen, da alle tre scopes nu tages i betragtning.

Virksomhederne har gjort en stor indsats på at reducere scope 1 og 2 samt indsamle bedre data på scope 3.  Hvis man udelukkende benytter scope 1 og 2 er Weighted Average Carbon Intensity på 69,17 (nede fra 116,82 i 2022) for location-based og 62,38 (nede fra 109,63 i 2022) for market-based, Det er altså udtryk for, at langt størstedelen af emissioner i porteføljevirksomheder er i scope 3. Scope 3 er de udledninger, som virksomhederne ikke har kontrol over og derfor, hvor de fleste virksomheder har den største udledning. Derudover er SFDR rapporteringen et nyt tiltag, der trådte i kraft sidste år, og derfor er det svært at vise generelle trends.

Vi forventer, at de første par år af SFDR-rapporteringen vil markere en periode, hvor virksomheder fokuserer på at forbedre deres dataindsamling specifikt vedrørende scope 3-udledninger. Som en naturlig konsekvens af denne forbedrede dataindsamling kan vi forvente, at CO2-udledningerne vil være relativt høje i de indledende år. Denne højere rapportering afspejler ikke nødvendigvis en øget aktivitet eller manglende indsats fra virksomhedernes side, men snarere den øgede nøjagtighed og omfang af dataindsamling.

Efterhånden som datagrundlaget for scope 3-udledninger forbedres, vil vi sandsynligvis se en stabilisering i udledningerne over tid. Dette skyldes, at virksomhederne vil have en mere præcis forståelse af deres indvirkning på miljøet og kan målrette deres indsats.

På lang sigt forventer vi en generel reduktion af CO2-udledninger på alle tre områder – scope 1, scope 2 og scope 3. Dette vil delvist være et resultat af virksomhedernes indsats for at reducere deres miljøpåvirkning, informeret af et forbedret datagrundlag.

Som virksomhederne bliver dygtigere til at indsamle og analysere data, vil det også blive lettere at forstå kilden til udledningerne. Denne forbedrede forståelse vil være afgørende for at udvikle effektive strategier til at reducere udledningerne på lang sigt. Således er den initiale periode med højere udledninger ikke nødvendigvis et tegn på ineffektivitet, men snarere på præcise data og målrettet tilgang til bæredygtighed.

Fremtiden for SFDR

SFDR er kun ved at blive færdigudrullet i år, og SFDR vil uomgængeligt fortsætte med at blive udviklet. Denne fulde udrulning af EU-regulativet er stadig i gang og i 2024 udrulles fase 2. Fase 2 inkluderer den anden erklæring på negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer for finansielle institutioner.

Samtidig arbejder EU fortsat på at udarbejde endnu bedre rapportering og standarder. Europa Kommissionen gennemfører i øjeblikket en omfattende vurdering af rammen, hvor man ser på spørgsmål som retlig sikkerhed, anvendelighed og hvordan forordningen fortsat kan spille sin rolle i at tackle greenwashing.

Da vi stadig befinder os i den indledende fase af SFDR-rapporteringen, er det interessant at observere, hvordan det initiale højere CO2-aftryk vil påvirke virksomhedernes muligheder for at nå deres Science Based Targets inden 2030. Vi følger udviklingen nøje og håber, at det forbedrede datagrundlag vil gøre det lettere at reducere CO2-udledningerne effektivt.

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af SDG Invest, og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og SDG Invest kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. SDG Invest vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og SDG Invest påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@sdginvest.dk.

Vi vil så gerne høre fra dig

Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.

Formular på nyheder