Verdensmålene fylder 5 år
For fem år siden, den 25. september 2015, trådte 193 stats- og regeringsledere sammen i FN’s hovedkvarter i New York og vedtog en fælles ambition om at skabe en bæredygtig udvikling for livet på kloden inden 2030. Resultatet blev 17 verdensmål, 169 delmål og en deadline blot 15 år ude i fremtiden, som alle lande, virksomheder og organisationer skal bidrage til.
Mange borgere, virksomheder og offentlige organisationer har siden indarbejdet bæredygtig udvikling i deres virke. I den forstand er verdensmålene i god form. Men der er også udfordringer.
Globale udfordringer
Globalt set trues den bæredygtige udvikling af en lang række miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer. Talrige FN-rapporter kommer med konklusioner om klimaets tilstand, der skriger på behovet for forandring. Afsløringerne om finansiel svindel og skattely inden og udenfor EU’s grænser understreger, at vores globale økonomiske system trænger til forandring og ikke gavner flertallet. Skovbrande hærger områder på størrelse med lande, som kan skyldes klimaforandringer og temperaturstigninger på jorden, og COVID-19 har øget arbejdsløsheden og sat pres på de globale sundhedssystemer. Fælles for udfordringerne er, at de er transnationale og kræver, at vi sammen finder bæredygtige løsninger til problemerne.
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger
Det kræver en fælles indsats at nå i mål med verdensmålene. Det gælder både lande, regeringer, virksomheder og civilsamfund. Vi har brug for ny viden, nye løsninger og nye kompetencer til at forstå, hvad bæredygtig udvikling er, og hvad det kræver af os.
Erhvervslivet har en afgørende rolle i verdensmålene
Verdensmålene præsenterer et enormt potentiale for erhvervslivet. Indfrielsen af målene udgør en kæmpe økonomisk mulighed – når mennesker verden over kommer ud af fattigdom og bliver sikret mod sult og sygdom og får mulighed for uddannelse, får de økonomisk overskud. Det åbner nye markeder for virksomheder. Desuden udgør verdensmålene et globalt kompas til at tackle de komplekse udfordringer, vi stadig står overfor i de kommende år. Virksomheder, der formår at imødekomme udfordringerne igennem innovative løsninger, bliver fremtidens vindere.
Virksomheders arbejde med verdensmålene
Ifølge rapporten ’The Decade to Deliver: A Call to Business Action”, som er baseret på 1.000 CEOs fra 99 lande og 21 industrier, så er det kun 21% af CEOs, der mener, at erhvervslivet spiller en afgørende rolle i at bidrage til verdensmålene og mindre end 48% integrerer verdensmålene i deres forretningsmodel. På samme tid er der dog 71%, der mener, at erhvervslivet kan spille af afgørende rolle, hvis prioriteringen for verdensmålene forøges af nøgleinteressenter.
Det særligt verdensmål 8 (61%), verdensmål 12 (61%) og verdensmål 13 (62%), virksomhederne har taget til sig, Ifølge Ethical Corporations 2019 udgave af rapporten ”Responsible Business Trends”, som er baseret på 1.051 respondenter.
Hvordan får vi de sidste med?
Det er ikke uden udfordringer at integrere verdensmålene i forretningsstrategien. Til spørgsmålet om, hvad det mest udfordrende aspekt ved at integrere verdensmålene i forretningsstrategien, svarede respondenterne bl.a. finansiering til støtte for gennemførelse af initiativet, manglende prioritering fra nøgleinteressenter, kortlægning af verdensmålene til finansielle og investeringsindikatorer, forståelsen og betydningen af verdensmålene på ledelsesniveau og uddannelse af leverandører og integration på tværs af forsyningskæden.
Fra ord til handling
På trods af, at der er fremskridt at spore mange steder, skrider handlingen for at nå verdensmålene inden 2030 ikke fremad med den krævede hastighed. Vi er derfor nødt til i fællesskab at ty til handling og fremskynde den bæredygtige udvikling samt fremme bæredygtige løsninger på alle verdens største udfordringer.
Vi vil så gerne fortælle mere
Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.
Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af SDG Invest, og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og SDG Invest kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. SDG Invest vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og SDG Invest påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@sdginvest.dk.
Vi vil så gerne høre fra dig
Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.