Verden løber tør for livsnødvendig ressource

De få reserver af mineralet fosfor er langsomt ved at løbe tør og samtidig er der kun få lande der sidder på reserverne. Det skaber problemer både for landbruget og politiske gnidninger.

Hvad er fosfor?

Fosfor er en værdifuld  og begrænset ressource, der indgår som en byggesten i alt levende. Stoffet findes i forskellige former og forbindelser, og det spiller en vigtig rolle i mange biologiske og kemiske processer. Mineralet fosfor er livsnødvendigt for dyr, planter og mennesker, og landbruget er dybt afhængigt af mineralet. Stoffet indgår blandt andet i dannelsen af knogler og tænder. Derudover bruges fosfor i høj grad i fremstillingen af gødning, da fosfor er afgørende for planters vækst. Fosfor er afgørende for alt liv, og verdens fødevareproduktion er dybt afhængig af fosforholdig gødning. Selvom fosfor findes i naturen, er det en begrænset ressource. Fosfor er en ikke-fornybar ressource, hvilket betyder, at den er langsom om at danne sig naturligt. Verdens fosforminer løber langsomt tør, og om 50-100 år løber vi tør for fosfor af god kvalitet. Uden tilstrækkelig tilførsel af fosfor ville landbrugssektoren og fødevareproduktionen opleve alvorlige konsekvenser.

I øjeblikket er der stadig fosforressourcer tilgængelige, og mange lande har adgang til fosforholdlig gødning til at understøtte deres landbrugsproduktion. Men der er bekymringer for fremtiden på grund af flere faktorer.

Fosforforurening

Det paradoksale ved fosfor er, at det både er livsnødvendigt for planter og dyr, men samtidig skader vandmiljøet og naturen.

Mange landmænd bruger fosforrig gødning til at forsyne afgrøder med næringsstoffer. Overskydende fosfor, der ikke bliver optaget af planterne, kan blive udvasket fra markerne og transporteres via jorderosion til vandløb og søer.

Omkring 75% af Danmarks søer er enten i moderat, dårlig eller ringe økologisk tilstand baseret på EU’s vandrammedirektiv.  Dette sker især, når mængden af tilført fosfor overstiger jordens bindingskapacitet. Fosforforurening fører til ubalance i niveauerne af næringsstof i ferskvandssystemer. Når der er overskydende fosfor tilgængeligt, stimulerer det overdreven vækst af alger og vandplanter. Denne overvækst kaldes eutrofiering og kan føre til dårlig vandkvalitet, faldende iltindhold og iltsvind, som har negative konsekvenser for det økologiske miljø og fiskebestande i søer.

Før vandmiljøplanen blev implementeret i 1987, udgjorde spildevand fra byer den største kilde til fosforforurening . I dag renses spildevandet for fosfat og andre næringsstoffer i rensningsanlæg. Under kemisk rensning tilsættes kemikalier, normalt indeholdende jern, for at binde og bundfælde størstedelen af fosforen i spildevandet, der ender som slam.

Geopolitik

Fosfor kan i fremtiden blive genstand for geopolitisk ustabilitet og stridigheder. Udvinding og produktion af fosfor er koncentreret i få regioner, hvilket skaber en ubalance i forsyningskæden. Lande, der er afhængige af import af fosforholdig gødning, kan være sårbare over for politisk eller økonomisk ustabilitet, der begrænser adgangen til disse ressourcer, der er nødvendig for landbruget.

En bekymrende faktor i forsyningskæden er den skæve fordeling af fosforreserverne rundt om i verden. Få lande uden for EU, såsom Marokko, Kina og USA, kontrollerer en stor del af de kendte fosforreserver. Dette skaber en ubalance og afhængighed, hvor mange lande er nødt til at importere fosforressourcer for at opfylde deres behov. I tilfælde af krisesituationer eller geopolitiske spændinger kan adgangen til fosfor blive begrænset eller blive et objekt for politiske konflikter og ustabilitet.

Krigen i Ukraine har faktisk medført rekordhøje priser på råfosfat og gødning på verdensmarkedet. Geopolitiske konflikter og politiske uroligheder i fosforproducerende regioner kan have betydelige konsekvenser for fødevareproduktionen og den globale økonomi generelt.

EU er afhængig af import af fosfor fra lande som Rusland og Marokko, og denne afhængighed gør EU sårbar over for offensiv geopolitik eller begrænsninger i forsyningen af fosfor. Lande som Kina kan udnytte deres kontrol over fosforressourcer som en politisk og økonomisk magtfaktor ved at anvende handelssanktioner eller begrænse forsyningen af fosfor.

Nogle lande, der er store producenter af fosforressourcer, kan potentielt udnytte deres dominans på markedet til at påvirke priserne eller begrænse forsyningen som en politisk eller økonomisk forhandlingstaktik. Dette kan skabe usikkerhed og udfordringer for EU-landene, der er afhængige af disse importkilder til at opretholde deres landbrugssektor og fødevareproduktion. På grund af den begrænsede adgang til fosforressourcer er mange lande afhængige af import for at opfylde deres behov. Dette skaber en sårbarhed, hvor politiske spændinger eller konflikter kan påvirke forsyningen og destabilisere landbrugssektoren og fødevareproduktionen.

For at mindske sårbarheden over for sådanne trusler og opretholde en stabil forsyning af fosfor er det vigtigt for EU at diversificere sine fosforforsyninger. Det kan involvere udvikling af alternative fosforkilder, herunder genanvendelse og genbrug af fosfor fra affaldsstrømme og spildevand. EU kan også støtte forskning og udvikling af nye teknologier til at udvinde fosfor fra alternative kilder eller udvikle nye former for gødning, der kræver mindre fosforressourcer. Samtidig kan EU også overveje at øge sin egen fosfor produktion ved at udnytte indenlandske eller regionale ressourcer og udvikle et mere bæredygtigt og uafhængigt fosforgødningssystem.

Derudover er det vigtigt at fremme bæredygtig fosforforvaltning og bruge fosfor mere effektivt i landbruget. Ved at vedtage præcisionslandbrug og nøjagtigt dosere fosforgødning til afgrøderne kan man minimere spild og reducere behovet for store mængder import af fosforgødning.

Bæredygtig forvaltning af fosfor er afgørende

Fosfor er en værdifuld – og begrænset – ressource, der indgår som en byggesten i alt levende, men, der er behov for diversificering af fosforforsyninger og styrkelse af bæredygtig fosforforvaltning på globalt plan.

Der er behov for at fosfor bliver distribueret forsvarligt både så afgrøderne i landbruget kan gro, men samtidig at overskydende fosfor ikke forurener naturen. Derudover vil forsvarligt forvaltning af fosfor også mindske geopolitiske spændinger. Ved diversificering af fosforproduktion minimeres risikoen for at visse lande udnytter deres magt gennem livsnødvendige ressourcer. Ved at mindske afhængigheden af ​​enkelte lande eller regioner og fremme bæredygtig produktion, brug og genanvendelse af fosfor kan man mindske den politiske sårbarhed og skabe mere stabile forsyningskæder.

Dog er der håb forude, da både forskere og iværksættere er ved at udvikle metoder til at udvinde en ren type fosfor fra almindeligt spildevand. De vil ikke bare indsamle fosfor, så den ikke forurener miljøet som tidligere, men vil skabe en lukket cyklus, hvor fosfor bliver fjernet og brugt igen.

Det har længe været kendt, at der er relativt store mængder fosfor i spildevand. Fokus har hidtil været på at fjerne fosforen fra spildevandet for at undgå negativ påvirkning af vandmiljøet. I en fremtid, hvor der er brug for at udnytte og recirkulere alle ressourcer, vil det dog være nødvendigt, at fosforen ikke bare fjernes – men også udvindes og genbruges.