Vejen til netto-nul gennem science-based targets

Netto-nul målsætninger spiller en vigtig rolle for at verden når i mål med Paris Aftalen og får sat en stopper for klimaforandringerne. Men målsætningerne er ofte præget af variation og er svære at sammenligne. Det har Science Based Targets Initiative (SBTi) gjort noget ved, og det kigger vi nærmere på i denne måned.

Nærmest dagligt kan man læse i medierne om, hvordan klimaforandringerne påvirker mennesker og natur. Især denne sommers mange tørker på tværs af kloden har vidnet om de potentielle konsekvenser, vi står over for. De udtørrede floder har påvirket alt fra transport og kraftværker til landbrug og dyreliv – og så er der også dukket et “spansk Stonehenge” og et dinosaur fodaftryk op. Selvom sommerens tørke ikke ubetinget kan tilskrives klimaforandringerne, så er den et varsel om, hvad vi har i vente, hvis vi ikke får styr på den globale opvarmning.

I 2015, da verdens lande blev enige om Paris Aftalen, var det med målet om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader og med en ambition om at holde stigningen til maksimalt 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen. Derfor står vi mere end nogensinde ved en skillevej. Det mener i hvert fald FN’s Klimapanel, IPCC, i sin nyeste rapport. Chancen for at vi overskrider de 1,5 grader er nemlig steget markant siden 2015, og det er nu 50/50, om vi kommer til at overskride 1,5 graders grænsen midlertidigt i perioden 2022-2026 (i 2015 var sandsynligheden tæt på 0%), mens IPCC forudser, at vi overstiger de 1,5 grader permanent allerede i 2040.

Allerede sidste år var den globale gennemsnitstemperatur steget med 1,1 grader i forhold til før industrialiseringen. Det lyder måske ikke af meget, men i forhold til jordens økosystemer er det en helt enorm udsvingning på meget kort tid – og netop derfor er forskellen mellem 1,5 grader og 2 grader altafgørende, ligesom konsekvenserne øges markant, hvis temperaturen stiger med 2 grader frem for “kun” 1,5 grader. Faktisk konkluderer McKinsey I sin nyeste Global Energy Perspective rapport, at vi med de nuværende niveauer af politikker, investeringer og teknologier, er på vej med mod en temperaturstigning på 2,4 grader i 2100. Skal vi som verdenssamfund holde os under de 1,5 grader, kræver det, at vi halverer vores emissioner inden 2030 og opnår netto-nul i 2050.

Men hvad betyder netto-nul egentlig?

Netto-nul (eller net-zero, som det hedder på mere mundret engelsk) henviser til det punkt, hvor vi opsamler en mængde co2 tilsvarende til den mængde co2, som sendes ud i atmosfæren som følge af al menneskelig aktivitet – med andre ord, at der er balance mellem udledning og opsamling (hvis du vil vide mere, kan du kigge nærmere på Det Internationale Energiagenturs “Net-Zero by 2050” rapport). Det inkluderer emissioner fra alle tænkelige former for menneskelig aktivitet – lige fra produktionen af maden i dit køleskab og dit valg af transportmiddel, til produktionen af af stål og cement og den energi vi forbruger (her kan du her se verdens samlede co2 udledninger fordelt på industrier). Det er nærmest umuligt at nå et punkt, hvor vi overhovedet ikke udleder ét eneste gram co2. I stedet er målsætningen, at vi fortsat gerne må udlede, men at der skal være balance mellem udledninger og indfangning af co2. Indfanget co2 kan enten lagres eller udnyttes. Processen hedder CCUS (opsamling, udnyttelse og lagring af co2) og betyder, at man f.eks. kan lave brændstof, plastic og kemikalier og byggematerialer af opsamlet co2, bl.a. gennem Power-to-X. Alene målet om netto-nul udledning i 2050 er en meget ambitiøs milepæl og kræver, at alle tager del i at finde løsningen – og her gælder alle kneb. Som forbruger spiller mindre ændringer som valget af cyklen frem for bilen, at du sorterer dit affald, og at du “stemmer med pengepungen” en rolle.

For organisationer handler det om noget større: konkrete netto-nul mål for hvordan organisationen skal omlægges i en mere grøn retning. Vi har set Danmark sætte et netto-nul mål, som kræver, at vi i 2030 har reduceret vores udledninger med 70%, ligesom Københavns Kommune allerede i 2009 satte en målsætning om at blive verdens første co2-neutrale hovedstad i 2025  – et mål kommunen desværre for nyligt har udskudt, netop pga. manglende støtte til et co2-fangst projekt. Det gælder også for virksomheder, og her er der pres fra flere sider for at komme i gang med den grønne omstilling – både fra civilsamfundet, national og EU-lovgivning, investorer, kunder og leverandører.

Der er bare ét problem: Der findes ikke én specifik standard, for hvordan en virksomhed kommer i mål med netto-nul. I korte træk betyder det, at virksomheder selv definerer rejsen mod færre udledninger. En virksomhed kan således selv vælge, hvilke drivhusgasser den inkluderer, hvilke scopes af emissioner, der medregnes (det kommer vi til om lidt), hvornår virksomheden forventer at nå i mål, og hvordan den rapporterer på processen.

Konsekvensen af dette er, at det både er utrolig svært for udefrakommende at gennemskue en virksomheds reelle intentioner og planer for, hvordan de vil nå i mål, ligesom det er svært at sammenligne to virksomheders ambitionsniveau. Og så er der selvfølgelig beskyldningerne om, at reduktionsmål ofte bliver brugt som greenwashing, netop fordi det er så svært at gennemskue, hvad de reelle ambitioner er.

Mere robuste målsætninger med SBTi

Heldigvis er det hele ikke så sort, som det meget let kan komme til at lyde. I 2015 blev SBTi nemlig søsat som et partnerskab, der skulle hjælpe bl.a. virksomheder med at sætte mål i overensstemmelse med Paris Aftalen. Helt konkret har SBTi udviklet et framework, der hjælper virksomheder med at sætte konkrete klimamål, som ikke alene er i overensstemmelse med Paris Aftalen, men som er videnskabsbaserede. SBTi’s framework er udviklet af ledende klimaforskere (hvoraf mange også er involveret i IPCC’s arbejde) og repræsentanter fra forskellige industrier verden over.

Virksomheder, som sætter mål gennem SBTi, følger altså de samme overordnede rammer og rapporterer om sine fremskridt i et standardiseret format, hvilket sikrer transparens og muligheden for at sammenligne virksomheders fremskridt. Det betyder også, at virksomheder ikke selv kan vælge, hvilke emissioner de vil rapportere på, og hvornår de har tænkt sig at nå i mål – og der skal rapporteres på det hele løbende. Virksomhedens stakeholders har altså mulighed for at holde virksomheden ansvarlig.

Gennem SBTi kan virksomheder vælge, om de vil sætte et kort- eller langsigtet mål (eller begge). I langt de fleste tilfælde sætter virksomheder kortsigtede mål (f.eks. de næste 10 år), da de er mere håndgribelige, er indbegrebet af mindre usikkerhed, og skaber incitamenter for medarbejdere, der er i virksomheden i de kommende år. Samtidig bidrager kortsigtede mål direkte til et fremtidigt langsigtet mål, ved at skabe forandring allerede i dag. Tidligere kunne virksomheder vælge, om deres målsætning skulle være i overensstemmelse med en 1,5 eller 2 graders stigning, men fra juli i år er det kun muligt at sætte en målsætning, der er i overensstemmelse med en 1,5 graders stigning.

Tværtimod er det helt centralt i SBTi, at virksomheder ikke selv kan vælge, hvilke emissioner de vælger at inkludere. Og her kommer scopes ind i billedet igen. Når man definerer emissioner, skelner man nemlig mellem tre slags emissioner, også kaldet scopes. Scope 1 er de emissioner, en virksomhed selv forårsager (f.eks. forbrug af fossile brændstoffer på virksomhedens fabrikker eller brug af firmabiler). Scope 2 er de emissioner, som opstår gennem den energi en virksomhed køber (f.eks. elektricitet, damp, varme og køling). Scope 3 er de emissioner, som opstår uden for virksomheden, enten i værdikæden (upstream) eller gennem forbrug af virksomhedens produkter eller services (downstream) – indirekte emissioner, som i princippet er uden for virksomhedens område. For langt de fleste virksomheder udgør scope 3 mellem 65 og 95% af de samlede emissioner – og det er altså her virksomheder for alvor kan gøre en forskel, men det er samtidig også den sværeste af de 3 at adressere.

Et reduktionsmål sat gennem SBTi skal altid inkludere scope 1 og 2 emissioner. Men den helt afgørende forskel fra et “almindeligt” reduktionsmål og et videnskabsbaseret mål gennem SBTi ligger i, at virksomheder her er påkrævet at inkludere scope 3, hvis disse emissioner udgør mere end 40% af virksomhedens samlede emissioner. Det betyder også, at virksomheder er tvunget til at arbejde proaktivt med sine stakeholders, bl.a. leverandører og kunder, for at nedbringe sine scope 3 emissioner. Sidst men ikke mindst skal de reduktionsmål, en virksomhed sætter gennem SBTi, verificeres af holdet bag.

Som noget helt nyt udviklede SBTi i 2021 verdens første videnskabsbaserede netto-nul framework, så virksomheder ikke kun har mulighed for at sætte kort- og langsigtede mål, men faktisk definere hele deres vej mod en netto-nul forretning i 2050 (eller tidligere), som er i overensstemmelse med Paris Aftalen. Det er en mulighed flere af vores porteføljevirksomheder allerede har benyttet sig af. Eksempelvis fik Burberry for nyligt verificeret sin netto-nul målsætning af SBTi, som du kan læse mere om i månedens highlights nederst, mens andre virksomheder som Givaudan, Henkel og Unilever har forpligtet sig til netto-nul gennem SBTi, men endnu ikke fået sin proces verificeret.

Hvad betyder science-based targets for SDG Invest?

For SDG Invest spiller videnskabsbaserede mål gennem SBTi en central rolle. Ikke alene bidrager det til mere transparent og ensartet information fra virksomhederne. Klimaforandringerne bidrager markant til f.eks. miljøproblemer og biodiversitetskrisen – og øger tilmed risikoen for pandemier. Men samtidig har klimakrisen også stor indvirkning på de andre verdensmål, f.eks. forventes der op mod 1,2 milliarder klimaflygtninge i 2050, ligesom klimaforandringer bidrager til social ulighed og en række følgevirkninger. Når man arbejder på at løse klimaforandringerne, arbejder man derfor også indirekte med at løse flere af de andre verdensmål, som er en central del af SDG Invests investeringsfilosofi.

Helt konkret har SDG Invest derfor sat vores egne klimamål for de næste årtier, baseret på SBTi. Det er med til at sikre, at kun de mest bæredygtige virksomheder på klimafronten beholder sin plads i porteføljen, og derigennem at din investering bidrager til, at vi når i mål med alle verdensmålene:

• I 2025 har 100% af virksomhederne i porteføljen sat et kort- eller langsigtet mål gennem Science Based Targets Initiative.
• I 2030 har 100% af virksomhederne i porteføljen sat en netto-nul målsætning gennem Science Based Targets Initiative.
• I 2040 har alle vores porteføljevirksomheder opnået netto-nul udledninger og SDG Invest er dermed en netto-nul portefølje.