Vejen mod en klimasikker fremtid

Ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser, tørke og storme rammer hårdere og oftere. Samtidig kan økonomiske aktiviteter enten forværre eller mindske samfundets sårbarhed over for klimaforandringer.

Klimaforandringerne er her – og de koster

Klimaforandringer er ikke længere en trussel i horisonten, men en realitet med mærkbare konsekvenser for den globale økonomi. Ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser, tørke og storme forårsager hvert år skader for milliarder og skaber afbrydelser i transport, produktion og handel. Ifølge Oxford University er op mod 122 milliarder dollars i global økonomisk aktivitet i fare hvert år som følge af klimarelaterede forstyrrelser , særligt i og omkring havne. Den maritime sektor er særlig sårbar, og alene søhandel til en værdi af 81 milliarder dollars er truet af konsekvenserne af ekstremt vejr.

Disse hændelser rammer ikke kun de direkte berørte områder, men spreder sig hurtigt gennem forsyningskæder og finansielle markeder. Derfor er klimatilpasning ikke blot et spørgsmål om miljøpolitik, det er en strategisk nødvendighed for erhvervsliv og investorer, der ønsker at fremtidssikre deres forretning.

Klimaforandringernes konsekvenser for økonomisk aktivitet

De økonomiske konsekvenser af klimaforandringer er allerede tydelige og rammer gennem flere mekanismer. Ifølge en rapport fra Network for Greening the Financial System (NGFS) steg de årlige økonomiske tab fra akutte fysiske klimahændelser til 275 milliarder USD i 2022.  Klimaforandringer påvirker økonomien gennem tre overordnede kanaler: udbud, efterspørgsel og finans.

Udbudssiden rammes, når produktionskapacitet forsvinder som følge af ødelagt infrastruktur, elnet eller produktionsanlæg. Arbejdskraft kan udeblive, og investeringer udskydes, især hvis risiciene bliver tilbagevendende. På efterspørgselssiden reducerer klimakatastrofer husholdningernes forbrug, fordi folk mister ejendom, arbejde eller adgang til basale fornødenheder, hvilket igen rammer virksomhedernes indtjening. Offentlige midler må ofte omdirigeres til akutte genopbygninger frem for langsigtede investeringer.

Den finansielle kanal er mindst synlig, men lige så kritisk. Klimarisici kan udløse fald i aktiver, øgede forsikringsomkostninger og højere risikopræmier, hvilket skaber usikkerhed i kreditmarkederne. Det påvirker især de sektorer og regioner, som har størst behov for investeringer i grøn omstilling. De økonomiske effekter er ikke afgrænsede – en lukning af en nøglehavn i Asien kan have effekter, der når hele vejen til Europa og Nordamerika. Det understreger nødvendigheden af at forstå klimarisici som systemiske og globale.

Økonomisk aktivitets konsekvenser for klimaet

Samtidig er det vigtigt at huske, at økonomien ikke blot er offer for klimaforandringer. Den er også medskaber. Økonomiske aktiviteter, der ikke er tilpasset et ændret klima, kan i sig selv forværre sårbarheden. EU’s klassificering af “significant harm” i forhold til klimatilpasning viser, at en aktivitet anses som skadelig, hvis den enten (i) ikke er tilpasset de kendte klimarisici, eller (ii) skaber såkaldt maladaptation, altså løsninger, der blot flytter problemet .

Et klassisk eksempel er at bygge uden klimatilpasning i lavtliggende kystområder. Hvis byggeri og infrastruktur ikke er rustet til stigende vandstand og stormfloder, øger man ikke blot risikoen for økonomiske tab, men også presset på samfundets beredskab og forskningsinfrastruktur. Det er et eksempel på manglende tilpasning, der underminerer modstandsdygtighed.

Maladaptation ses også, når løsninger beskytter ét område på bekostning af et andet. Hvis en dæmning beskytter én by mod oversvømmelser, men skubber vandmasserne videre til nabokommuner, øger man samlet set sårbarheden. Det samme gælder, hvis virksomheder flytter produktionen fra et tørkeramt område til et sted, hvor risikoen for oversvømmelser er endnu større – man har ikke fjernet risikoen, blot omformet den.

Særligt i en tid med globalt sammenvævede forsyningskæder er det afgørende, at klimatilpasning tænkes helhedsorienteret. Forsyningskæder, der ikke er klimarobuste, bliver et svagt led, som kan få store økonomiske konsekvenser langt ud over det sted, hvor chokket indtræffer.

Et fælles ansvar for fremtidens økonomi

Klimatilpasning handler om at opbygge resiliens – robusthed – og mindske samfundets samlede eksponering for klimarisici. Hvis økonomiske aktiviteter ignorerer disse forhold, risikerer de ikke blot at miste deres økonomiske værdi, men også at forværre de udfordringer, samfundet står over for i mødet med et mere ekstremt klima.

Derfor er det afgørende, at virksomheder og investorer analyserer både de direkte og indirekte konsekvenser af deres investeringers aktiviteter. Og ikke mindst: at de tænker i langsigtet klimatilpasning frem for kortsigtet effektivitet, hvis vi skal sikre en økonomi, der understøtter – snarere end undergraver – bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Klimatilpasning handler ikke kun om at undgå tab – det handler også om at skabe økonomisk robusthed. Økonomiske aktiviteter må derfor i højere grad bidrage til løsninger frem for at forværre problemerne. Det kræver strategisk ledelse, investeringer i grøn og modstandsdygtig infrastruktur og viljen til at tænke langsigtet. For både erhvervsliv og beslutningstagere er det en mulighed for at positionere sig i front af den grønne omstilling – og en nødvendighed, hvis man vil sikre økonomisk stabilitet i en foranderlig klimavirkelighed.