Verden mangler 97 milliarder USD om året for at nå SDG 4. 272 millioner børn går i dag ikke i skole. Og de lande, der ikke investerer i uddannelse, betaler prisen.

Uddannelse omtales ofte som en menneskeret eller et udviklingsmål. Det er det også. Men uddannelse er en af de mest veldokumenterede og konsistente drivkræfter for økonomisk vækst. En analyse fra Verdensbanken fra 2018, baseret på 1.120 estimater fra 139 lande over perioden 1950–2014, er det private afkast til et ekstra skoleår i gennemsnit 8,8 % om året. Til sammenligning var det gennemsnitlige langsigtede afkast på amerikanske aktier og obligationer i perioden 1966–2015 på 2,4 %. Det man skal forstå ud af de tal er, at uddannelse er en solid investering for individet og for samfundet.

OECD’s seneste opgørelse Education at a Glance fra 2025 viser, at uddannelse ikke blot øger den enkeltes indtjening, men øger også produktiviteten i bred forstand. Arbejdstagere med stærkere færdigheder løser opgaver mere effektivt og bidrager til højere produktivitet og dermed højere lønninger. Sammenhængen holder på tværs af lande og uddannelsesniveauer.

Afkastet er størst, hvor behovet er størst

Et centralt fund i rapporten er, at afkastet til uddannelse er højest i lavindkomstlande, eller sagt med andre ord, dér hvor uddannelsesniveauet er lavest. Det private afkast pr. skoleår er 9,3 % i lavindkomstlande mod 8,2 % i højindkomstlande. I Sub-Sahara Afrika og Latinamerika er de regionale gennemsnit henholdsvis 10,5 % og 11,0 %.

En analyse fra 2024 for 159 lande, som tilsammen dækker 98 % af verdens befolkning og 99 % af det globale BNP viser, at mere end to tredjedele af verdens unge mangler grundlæggende færdigheder. De økonomiske modeller forudsiger et værditab på over 700 tusind milliarder USD i global produktion over det kommende århundrede, som er svarende til 12 % af det diskonterede BNP. Det er den pris verden betaler, for ikke at investere tilstrækkeligt i uddannelse. Det peger på vigtigheden af uddannelse, ikke kun for den enkelte, men også for verdensøkonomien.

Kvinders uddannelse giver højere afkast end mænds

Verdensbanken rapporterer samtidig, at det private afkast til kvinders uddannelse konsekvent overstiger mænds med ca. to procentpoint i den seneste opgørelse, en forskel der er vokset siden tidligere målinger. Det betyder ikke, at kvinder tjener mere end mænd. Det betyder, at uddannelsesinvesteringen er relativt mere produktiv for kvinder.

UNESCO’s analyser peger i samme retning og dokumenterer, at uddannelse af piger og kvinder er en af de mest effektive mekanismer for samfundsudvikling, vi kender. Øget skolegang for piger reducerer børnedødeligheden markant, og hvis alle kvinder havde en ungdomsuddannelse, ville børnedødeligheden blive halveret og tre millioner liv reddet om året. Uddannede kvinder deltager i højere grad på arbejdsmarkedet, træffer mere informerede beslutninger om egen sundhed og reproduktion, og er bedre rustet til at bryde den generationelle fattigdom. Ny forskning viser en stærk sammenhæng mellem højere uddannelsesniveau blandt kvinder og lavere fertilitet i Sub-Sahara Afrika. Uddannede kvinder driver et skifte mod familier med færre børn og påvirker endda kvinder med lavere uddannelsesniveau i samme retning.

De sociale afkast er sandsynligvis undervurderede

Samtidig peger forskning på, at de estimerede sociale afkast til uddannelse med stor sandsynlighed er undervurderede, fordi de ikke inkluderer eksternaliteter. Når blot én eksternalitet medregnes, fx reduceret dødelighed, stiger det sociale afkast til et ekstra skoleår i lavindkomstlande fra 11 % til 16 %. Andre eksternaliteter, reduceret kriminalitet, øget politisk stabilitet, lavere fødselsrater, er endnu ikke indregnet. Dermed har uddannelsens signifikante samfundsøkonomiske afkast, som fortsat undervurderes.

Verden er bagud

Uddannelse er en grundlæggende rettighed. Alligevel går 272 millioner børn og unge i verden i dag ikke i skole, fra de første skoleår til ungdomsuddannelser. Og fremtidsudsigterne er ikke meget lysere. I 2022 bad UNESCO alle verdens lande om at sætte deres egne, realistiske mål for 2030, mere specifikt, nationale delmål baseret på hvert lands udgangspunkt og historiske fremgang. Ni ud af ti UNESCO-medlemslande deltog. Resultatet var nedslående: selv hvis alle lande når netop disse egne, mere beskedne mål, vil 84 millioner børn og unge stadig ikke gå i skole i 2030, og 300 millioner elever vil mangle grundlæggende læse- og regnefærdigheder. Det er et scenarie, hvor alt går efter planen, og planen er ikke god nok.

Investeringer i uddannelse er fortsat alarmerende utilstrækkelige, idet lav- og lavere mellemindkomstlande mangler 97 milliarder dollar om året for at nå SDG 4 inden 2030.  Det er med andre ord ikke engang prisen for at løse problemet fuldt ud. Det er prisen for at nå ambitionerne. Sub-Sahara Afrika alene tegner sig for 70 milliarder USD af dette underskud, svarende til næsten tre fjerdedele af det samlede globale finansieringsgab, i en region, hvor fire ud af ti unge i 2030 forventes at forlade skolen uden at have gennemført en ungdomsuddannelse.

En del af forklaringen på dette gab er strukturel. Mange af de lande, der har mest brug for at investere i uddannelse, er samtidig dem, der er hårdest ramt af gældsbyrder. FN’s rapport A World of Debt dokumenterer, at 3,4 milliarder mennesker, næsten halvdelen af verdens befolkning, lever i lande, hvor regeringerne bruger flere penge på renter og afdrag på statsgæld end på enten sundhed eller uddannelse. Det betyder i praksis, at midlerne til at investere i fremtiden fortrænges.

SDG Invests perspektiv

Hos SDG Invest har bæredygtig investering aldrig handlet om at gå på kompromis med afkast. Mange af selskaberne i vores portefølje har indset fordelene ved at investere i uddannelse; både af deres egne medarbejdere og samfundet omkring dem. Virksomheder, der systematisk investerer  i medarbejderudvikling og talentudvikling, viser desuden lavere turnover og højere innovation. For individet giver mere uddannelse adgang til bedre betalte job, større arbejdsmarkedsdeltagelse og mere autonomi over eget liv. For samfundet handler det om at uddannelse resulterer i lavere kriminalitet, bedre folkesundhed, større politisk stabilitet, højere skatteindtægter og lavere udgifter til sociale ydelser. Dermed er investering i uddannelse godt for individet, virksomhederne, samfundet og ikke mindst den globale økonomi.

Vi vil så gerne fortælle mere

Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.

Disclaimer:

Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Godt at vide om risiko og afkast

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.

For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.

Vi vil så gerne høre fra dig

Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.

Formular på nyheder