Silicon Valley og ESG

Teknologisektoren har været en fast del af mange bæredygtige porteføljer. Vi gennemgår klima, sociale forhold og ledelsesstrukturer hos de amerikanske tech-giganter, og ser på, om billedet forandrer sig over tid.

De amerikanske teknologiselskaber har i årevis fremstået som en oplagt destination for ansvarlige investorer. Forretningsmodellerne har været kapitallette, og selskabernes rapporterede klimaaftryk har set beskedent ud, fordi de i årevis har kunnet dække deres elforbrug med indkøb af vedvarende energi. Kombinationen af høje ESG-scorer og stærke afkast har gjort sektoren til en fast del af mange bæredygtige porteføljer. Det billede er under forandring. Opbygningen af infrastruktur til kunstig intelligens har på få år ændret sektorens fysiske aftryk, og samtidig er både reguleringen og datagrundlaget blevet skarpere. Det giver anledning til at gennemgå de tre ESG-dimensioner hver for sig.

Først analyserer vi klimadimensionen og tech-giganters påvirkning. AI-udbygningen har sat gang i en lang række nye datacentre-projekter. De bliver mødt med modstand fra lokalsamfund i både USA og Europa. Der er protester og demonstrationer imod opførelsen af nye datacentre fra Virginia i USA og på tværs af landet til  en lille landsby i Østrig, hvor en tech-virksomhed planlægger at bygge. Demonstrationer har også samlet sig omkring projekter i Frankrig og Italien, hvor der er projekter om at bygge datacentre. I Irland var de lokale også imod byggerierne, men lykkedes ikke med at stoppe det, trods deres forsøg på at blokere projekter ad rettens vej.

Modstanden til datacentre er baseret på de enorme mængder vand og energi, som centrene bruger. Derudover er det planlagt at mange nye datacentre vil blive bygget i områder med tørkeproblemer.   Af 807 planlagte datacentre er 517 placeret i områder med tørke eller tørkelignende forhold. Det forventes at forøgelsen af datacentre på tværs af USA vil kræve op til 73 milliarder gallons, hvor tallet var 17 milliarder gallons i 2023. I dag bruger større datacentre op mod 5 millioner gallons om dagen, hvilket svarer til vandforbruget af en by med 10.000 – 50.000 indbyggere. Dermed truer datacentrene en allerede begrænset og værdifuld ressource, som vand og især, hvis deres beliggenhed er nærområder med tørke.

Datacentre er samtidig energitunge anlæg. En væsentlig del af modstanden skyldes, at det store elforbrug forventes at presse energipriserne op.  I USA er 7 ud af 10 amerikanere imod bebyggelse af datacentre for kunstig intelligens i deres område, hvor 48% er stærkt imod. Derudover er 20% modstandere af datacentre specifikt på grund af højere energipriser. Den stærke modstand har resulteret i en “Ratepayer Protection Pledge”, som et initiativ fra Trump-administrationen om en frivillig aftale, der skal forhindre at den almene borger betaler prisen for AI-accelerationen. Næsten 200 virksomheder, energiselskaber og datacentre udviklere har skrevet under, men da aftalen er frivillig og der samtidig ikke er nogle konsekvenser for virksomhederne, er det usikkert om aftalen vil blive overholdt.

AI-boomet lægger dermed pres på områder, hvor vandressourcerne i forvejen er knappe, samtidig med at den risikerer at fordyre elregningen for husholdninger, der allerede har svært ved at betale den.

Når størstedelen af de planlagte anlæg placeres i tørkeramte områder, er det relevant at spørge, hvordan vandtilgængelighed og lokal påvirkning indgår, før placeringen vælges. Under CSRD skal virksomheder rapportere om vandforbrug i områder med vandstress, og CSDDD stiller krav om vurdering af miljøpåvirkningen i egne aktiviteter. Kravene gælder også amerikanske selskaber med tilstrækkelig omsætning i EU. Dermed handler klima i teknologisektoren ikke længere kun om udledninger og klimamål, men om, hvorvidt selskaberne foretager reel due diligence, når de opskalerer med nye datacentre.

Det fører os videre til de sociale forhold, som er en vigtig komponent, ikke kun i ESG, men også CSRD og SFDR. Her analyserer vi blandt andet relationer til medarbejdere, værdikæder og menneskerettigheder. Med hensyn til tech-giganterne drejer det sig især om, hvordan algoritmer kan være skadelige. Især hensynet til menneskerettigheder bliver undersøgt. Sociale medier bliver anklaget for at være skadelige for børn og unge via deres afhængighedsskabende algoritmer.

Senest er en af tech-giganterne dømt for manglende advarsler om de farer deres platform udgør for børn. Dette udløste i august at selskabet skal betale 567 mio. USD til behandling af børn og unge, samt prævention og advarsel..  Retten fandt, at algoritmer ledte unge brugere mod skadeligt indhold og skadelige kontakter, og karakteriserede skaderne som en offentlig gene, en juridisk kategori der normalt bruges om forurening. Siden har virksomheden erklæret at, afgørelsen vil blive anket. Det beløb kommer oven i de 375 mio. dollar i civilretlige bøder, som en jury i marts pålagde virksomheden, efter at den havde fundet, at selskabet bevidst skadede børns mentale helbred og hemmeligholdt sin viden om seksuel udnyttelse af børn på sine platforme. I august indgik virksomheden et forlig med 29 delstater i USA om børns afhængighed af sociale medier. Forligsbeløbet er 16,7 mia. dollar, og kan nå op til 18 mia. dollar udbetalt over ti år. Forliget indebærer også konkrete produktændringer. Der skal indføres grænser for daglig brug, adgangen skal blokeres om natten, forældreværktøjerne udvides, og aldersverifikationen skærpes. I EU har Kommissionen truffet en foreløbig afgørelse om, at visse sociale platforme er afhængighedsskabende for børn og unge  og vil sætte en bøderamme på op til seks procent af moderselskabets globale omsætning.

Samtidig er algoritmerne fundet diskriminerende. Hollands Institut for Menneskerettigheder fastslog i februar 2025, at der indirekte bliver forskelsbehandlet på grund af køn, når jobannoncer vises til brugere i Holland. En undersøgelse viste, at kønsneutralt formulerede stillingsopslag blev vist meget skævt: 96 og 97 procent af dem, der så opslaget som receptionist, var kvinder, mens 96 procent af dem, der så opslaget som mekaniker, var mænd. Instituttet lagde vægt på, at algoritmen lærer af brugernes klik-adfærd og derfor forstærker stereotyper, hvis den ikke overvåges. Udtalelsen er ikke bindende, men den demonstrerer behovet for at overvåge og holde snor i algoritmer .

Dertil kommer anklagerne om, at algoritmerne har bidraget til etnisk vold. Kenyas højesteret fastslog i april 2025, at den kan behandle en sag mod en af tech-giganterne, hvor sagsøgerne kræver oprettelse af en erstatningsfond på 2,4 mia. dollar.  Sagen bygger på en påstand om, at sociale mediers anbefalingssystemer forstærkede hadefuldt indhold under Tigray-krigen fra 2020 til 2022. Den ene sagsøger mistede sin far, en universitetsprofessor, der blev dræbt i 2021, efter at hans adresse og trusler mod ham var delt på platformen. Amnesty International nåede en tilsvarende konklusion i en rapport fra 2022 om sociale mediers rolle i volden mod rohingyaerne i Myanmar. Virksomheden afviser påstandene og henviser til sine investeringer i indholdsmoderation.

Sidst men ikke mindst, analyserer vi på ledelsesstrukturer. God ledelsesstruktur handler blandt andet om uafhængig bestyrelse, medarbejderforhold, aflønning af personale og overholdelse af skatteregler. Når vi undersøger tech-giganter er det især gennemsigtige ledelsesstrukturer, der er en mangelvare.

Som regel indebærer en børsnotering en byttehandel: selskabet får kapital, aktionærerne får mulighed for at holde ledelsen ansvarlig. Den byttehandel er sat ud af kraft hos flere af de største teknologiselskaber. Stifternes aktier bærer ti stemmer, de børsnoterede én. Hos en af tech-giganterne ejer stifteren 99,7 procent af B-aktierne, hvilket giver 61 procent af stemmerne mod en økonomisk ejerandel på 13-14 procent.  I en anden tech-virksomhed ejede de to stiftere per april 2026 89,4 procent af B-aktierne, svarende til 52,7 procent af stemmerne. Deres økonomiske ejerandel er cirka tre procent hver.  Det betyder, at investorernes stemmer ikke kan ændre udfaldet. De kan stadig føre dialog med selskabet, men de kan ikke stille noget bag kravene. Dialogen bliver en henstilling, som selskabet frit kan afvise.

Dermed er governance den dimension, der afgør, om de øvrige kan påvirkes, hvilket betyder at det stadig er relevant at kigge på ESG-indikatorer, og hvor tæt de hænger sammen. Investorer har ingen indflydelse på klima eller sociale forhold, hvis ikke de har nogen stemme. Derfor er god ledelsespraksis fortsat en central del af at vurdere selskaber.