Plastik her, der og alle vegne. Hvor skal det ende?

Plastik er overalt i vores hverdag, og de fleste tænker slet ikke over omfanget af plastik, vi forbruger i vores hverdag. Men plastik har stor indflydelse på både miljøet og klimaet, og både politisk og i den private sektor bliver der arbejdet på løsninger. Vi tager et kig nærmere på problemet.

Hvordan er vi endt her?

Plastik. Alsidigt, holdbart og billigt. Et vidundermiddel og samtidig en forbandelse. Inden du begynder at læse med her, så tag et kig omkring dig og overvej, hvor mange genstande indenfor din rækkevidde er lavet af plastik. Overvej så, hvad vi skulle gøre uden det? Plastik er og bliver en fast del af vores hverdag.  Men netop derfor er det også vigtigt, at vi overvejer, hvordan det fremover skal være en del af vores hverdag, og hvordan vi skaffer os af med det på en forsvarlig måde.

Anvendelsen og mulighederne for plastik er kun blevet mere udbredt de seneste årtier – tænk bare på varers indpakning i supermarkedet, medicinsk udstyr under pandemien og på hospitalerne eller alle de steder det anvendes i byggebranchen. Plastik, som vi kender det, blev udviklet i starten af 1900-tallet og blev for alvor udbredt i 1950’erne, da olie- og kemikalieindustrierne gik sammen og skabte nogle af nutidens største selskaber (Dow Chemicals, ExxonMobil, DuPont og BAS). I 1950, hvor plastik begyndte at blive udbredt, lød den årlige produktion på 2 millioner tons, i 1960 var den steget til 8 millioner tons og i 2015 producerede vi enorme 381 millioner tons plastik på 1 år. Skruer vi tiden frem til 2050, forventes det, at vi producerer i omegnen af 1.500 millioner tons årligt og derved bringer den akkumulerede mængde af plastik produceret op på 34 milliarder tons.

Problemet med plastik er vores evne til at håndtere det, når vi ikke længere har behov for det. Når plastik ender i naturen, skader det miljøet. Og når vi ikke formår at genbruge vores plastikaffald, kræver det en større mængde jomfruplast, som bidrager til klimakrisen, eftersom hovedingrediensen er olie. Men plastik er ikke bare plastik. Forskellige typer emballage er lavet af forskellig slags plast, som eksempelvis smeltes ved forskellige temperaturer, og som derfor skal sorteres for at kunne genanvendes. Problemet er bare, at det er vi ikke særlig gode til. Faktisk er det estimeret, at kun 9% af den samlede mængde plastik, der nogensinde er produceret, er blevet genanvendt.

Hvordan skaber vi en bæredygtig fremtid, hvor plastik stadig er en del af vores hverdag?

Heldigvis er der i senere år kommet et stort fokus på plastik. Både fra politisk side er der kommet strammere lovgivning, ligesom en række partnerskaber arbejder mod en mere bæredygtig fremtid for plastik. Og sidst men ikke mindst arbejder rigtig mange virksomheder med mål om at nedbringe forbruget af plastik og øge genanvendelsesgraden.

PÅ EU-plan er det især ‘Engangsplastikdirektivet’, der trådte i kraft i 2021, som forbyder salget af en lang række produkter af engangsplastik. Ligeledes har EU’s medlemslande vedtaget, at producentansvaret udvides, således at producenter i højere grad gøres ansvarlig for afskaffelsen af deres produkter (frem for forbrugeren) for derved at øge genanvendelsen og tilskynde virksomheder til at designe produkter mere genanvendelige og miljøvenlige. I Indien bliver langt de fleste typer engangsplastik forbudt fra sommeren 2022, og allerede tilbage i 2017 indførte Kenya et forbud mod plastikposer, som hurtigt blev kendt som “verdens strammest lovgivning mod plastikposer”.

På hjemlig grund er der især grund til at juble over projektet HolyGrail 2.0. HolyGrail 2.0 er et pan-europæisk projekt med deltagelse af mere end 130 organisationer, som på Amager Ressource Center i København tester en sorteringsteknologi. Formålet med projektet er at teste, hvordan man via vandmærker på virksomhedernes produkter kan forbedre sorteringen af affald for på den måde at øge renheden af de forskellige fraktioner og dermed bidrage til en højere genanvendelsesgrad. Hos SDG Invest er vi stolte over, at flere af vores portefølje-virksomheder (bl.a. Danone, Nestlé, PepsiCo og Procter & Gamble) deltager i projektet.

Også i Aarhus er der fuldt fokus på genanvendelse af plastik. Her har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Vestforbrænding, Dansk Affaldsminimering og PLASTIX udviklet en ny kamerateknologi, som kan se forskel på 12 forskellige fraktioner af plastik – plastik er nemlig ikke bare plastik. Forskellige typer har forskellige egenskaber og kan ikke genanvendes, hvis de blandes. Med den nye kamerateknologi, som bliver implementeret i et pilotprojekt i foråret 2022, kan langt størstedelen af plastaffald fra husholdninger således “fanges” af teknologien. Plastik er den største kilde til Co2-udledning fra affaldsforbrænding, og projektet har således et stort potentiale for at medvirke til at nedbringe Danmarks og verdens Co2-udledning.

Også blandt virksomheder i vores portefølje er der er et stort fokus på mere bæredygtige løsninger for plastik. En række af vores porteføljevirksomheder var blandt en gruppe af 70 af verdens største virksomheder, som i januar sendte et åbent brev til FN, forud for FN’s miljømøde i Nairobi i februar, med henblik på at få lavet en bindende “plastik-traktat”, som skal gøre genbrug af plastik nemmere og samtidig begrænse produktionen af jomfruplast.

Ligeledes har flere af vores porteføljevirksomheder fokus på at arbejde henimod cirkulær økonomi. Bl.a. arbejder Unilever for at nedbringe brugen af jomfruplast med 50 % i 2025, ligesom 100 % af virksomhedens plastikemballager skal være enten genbrugelig, genanvendelig eller komposterbar. L’Oreal har et mål om, at al plastemballage skal være fra genanvendt plastik i 2030 (og 50 % i 2025), ligesom alt affald fra virksomheden i 2030 skal være genbrugelig eller genanvendelig. PepsiCo er en af grundlæggerne bag ‘The Recycling Partnership’, som arbejder for at gøre emballage mere cirkulær. Ligeledes er PepsiCo også medlem af ‘New Plastics Economy’ (sammen med bl.a. Danone, Unilever, Nestlé og L’Oreal), som drevet af Ellen MacArthur Foundation arbejder for en mere cirkulær økonomi for plastik.

Hvert skridt tæller, og vi har allesammen et ansvar for at sikre en mere bæredygtig fremtid. Som forbruger kan vi tage nogle aktive valg i hverdagen ved f.eks. at minimere vores forbrug af plastik, blive bedre til at genbruge, og “stemme” med vores pengepung, når vi handler. Som investorer kan vi vælge virksomheder der arbejder hen mod cirkulær økonomi. Hos SDG Invest er plastik en del af vores bredere fokus på cirkulær økonomi og affald.