Nu kan du investere i SDG Invest via din netbank
Lige knap et år efter Kapitalforeningen SDG Invest blev stiftet, er den nu børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Børsnoteringen betyder bl.a., at man nu meget nemt kan investere i SDG Invest via netbank. Man kan dagligt følge med i kursudviklingen, og man kan nemt sælge sine investeringsbeviser i SDG Invest.
En uge efter børsnoteringen kan vi byde 21 nye investorer velkommen. De har valgt at investere i globale aktier via SDG Invest, og herigennem påvirke virksomhederne i vores portefølje til at udvikle sig i en bæredygtig retning.
Hvordan bliver man investor?
For at investere skal man have et depot i den bank hvor man er kunde.
For at finde SDG Invest i netbanken, kan man hos de fleste banker nøjes med at søge efter SDG Invest i søgefeltet i Netbanken, under handel med værdipapirer. Men der er undtagelser:
F.eks. kan man kun finde SDG Invest hos Nordnet, hvis man søger på SDKINV i søgefeltet. Der er andre banker, hvor man kun kan finde SDG Invest ved at søge på fondskoden: DK0060947323.
Efter handlen vil investeringen i SDG Invest kunne ses i depotet, hvor man kan følge med i kursudviklingen dagligt.
Hvad betyder børsnoteringen?
De fleste forbinder børsnoteringer med, at eksisterende ejer i et selskab ønsker at sælge andele via Børsen.
Det er dog ikke tilfældet når f.eks. en kapitalforening kommer på Børsen.
Børsnoteringen af SDG Invest betyder i praksis, at man kan købe og sælge beviser i SDG Invest på Nasdaq Copenhagen.
Investeringsbeviser afspejler altid den reelle værdi
Det beløb som investeres, vil blive fordelt på de aktier der er i foreningen. Det investeret beløb vil blive brugt til at øge investeringerne i de eksisterende aktier, og dermed vil foreningens værdi blive tilsvarende større.
Når aktiekurserne i de underliggende selskaber herefter stiger, bliver foreningen mere værd, og dermed stiger prisen på investeringsbeviserne. På samme måde falder kursen på beviserne, når aktiekurserne falder.
Dvs. prisen på et investeringsbevis afspejler altid den andel af SDG Invests aktieportefølje som man ejer.
Foreningen sætter altid købs- og salgspriser, så man altid kan købe og sælge beviserne i SDG Invest.
Hvis en investor ønsker at sælge sit investeringsbevis, er der i princippet to muligheder. Det er dermed lige så nemt at sælge sit bevis som det er at investere i et SDG Invest bevis.
Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af SDG Invest, og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og SDG Invest kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. SDG Invest vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og SDG Invest påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@sdginvest.dk.
Vi vil så gerne høre fra dig
Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.