Når minimumsløn ikke dækker arbejdernes leveomkostninger, skal virksomheder tage ansvar og betale leveløn

I mange lange, og særligt byer, kan en almindelig arbejder ikke overleve på den nationale minimumsløn. Derfor har mange menneskerettighedsforkæmpere i mange år presset på for at virksomheder betaler ”leveløn” og ikke bare ”minimumsløn”.

Leveløn forveksles ofte med nationale minimumsløn. Faktisk bruges de to termer ofte i flæng. Der er dog stor forskel på, hvad de to termer dækker, og hvilken reel frihed de hver især repræsenterer for arbejdstageren.

Leveløn vs. minimumsløn

Beløbet for de nationale minimumslønninger blev oprindeligt sat med det formål at give arbejdstagerne tilstrækkelig indkomst til at holde sig ude af fattigdom. Konceptet er imidlertid mislykket, fordi det ikke har fulgt trit med stigende leveomkostninger, hvilket får mange arbejdende mennesker til at leve under fattigdomsgrænsen – især i byer, hvor leveomkostninger generelt er højere end i landområder. 

En minimumsløn er fastsat ved lov og skal tage hensyn til både virksomhedernes og arbejdstagernes behov. Den skal også overveje den samlede indvirkning på økonomien. Sådan forholder det sig ikke med en leveløn. For i modsætning til minimumslønnen, er levelønnen ikke fastsat ved lov, men tager til gengæld afsæt i, at en løn skal dække arbejdstagers basale behov som mad, bolig, sundhed, uddannelse etc. Levelønnen bestemmes altså af de gennemsnitlige leveomkostninger og afhænger af, hvad der er inkluderet i beregningen.

Mange virksomheder betaler i dag minimumsløn til deres medarbejdere og deres leverandører, men i flere lande og industrier rækker en minimumsløn sjældent til, at en arbejder kan leve et værdigt liv.

Det er et kritisk skridt i retning af at opbygge et mere retfærdigt og inkluderende samfund at sikre, at folk tjener en løn eller har en indkomst, der giver råd til en anstændig levestandard. En leveløn skal gøre det muligt for arbejdstagere at deltage fuldt ud i deres lokalsamfund og hjælpe dem med at bryde fattigdomsspiralen.

Det er endda en direkte fordel for økonomien, når folk tjener en anstændig løn, da det stimulerer forbrugerudgifterne, hjælper med at skabe job, hjælper små virksomheder, mindsker medarbejderomsætningen og forbedrer jobproduktiviteten og kvaliteten.

Leveløn er kompliceret og kræver mange udregninger

Det vil dog være kompliceret at gennemføre mandat til national leveløn. Leveomkostningerne varierer mellem byer og regioner, og det betyder, at virksomheder, som vil sikre leveløn til arbejderne i dets leverandørkæde, skal foretage helt konkrete beregninger om leveomkostningerne, der hvor de producere. Et studie fra Global Living Wage Coalition understreger kompleksiteten idet forskellene på leveløn kan variere fra 198,74 USD pr. måned i et afsidesliggende område i Vietnam til 320,45 USD pr. måned i Ho Chi Minh City. Mange byer og stater har dog indekseret deres minimumsløn til inflation, hvilket kompenserer for eventuelle stigninger i leveomkostningerne.

Der er heldigvis virksomheder, der viser lederskab og går forrest med målet om et mere retfærdigt og inklusivt samfund, der skal sikre mennesker bedre levestandarder.

Unilever vil hæve levestandarden for hele dets værdikæde

Unilever har annonceret en bred vifte af forpligtelser samt handlingsplaner for at hæve levestandarden på tværs af dets værdikæde. Unilevers ambition er at forbedre levestandarden for lavtlønnede arbejdere over hele verden. De vil derfor sikre, at alle, der direkte leverer varer og tjenester til Unilever, som minimum vil tjene en leveløn inden 2030. Unilever betaler allerede alle ansatte leveløn som minimum og ønsker nu at forbedre og sikre samme levestandard for folk udenfor Unilevers arbejdsstyrke – med specielt fokus på sårbare arbejdere indenfor produktion og landbrug. Dette skal ske gennem et samarbejde med leverandører, ligesindede virksomheder, regeringer og NGO’er med målet om systematisk forandring.

Leveløn er en menneskeret, men mange virksomheder er ikke kommet i gang med dette vigtige arbejde. Kun 17% (en stigning på 5% fra 2019) af virksomhederne i SDG Invest-porteføljen har officielt givet tilsagn til at betale leveløn. Det er ikke godt nok – og netop derfor fylder leveløn meget i vores dialog og aktive ejerskab med vores porteføljevirksomheder. Vi har forståelse for, at det er svært at lave beregningerne, og at det kræver et stort stykke arbejde fra virksomhederne, men indvirkningen af dette arbejde vil være af enorme proportioner.