Når klimapolitikker gør en forskel

Et nyt internationalt studie viser, at kun få af de mange klimapolitikker indført de seneste to årtier har ført til markante reduktioner i CO₂-udledninger. De største effekter opstår, når forskellige politiske værktøjer kombineres fra CO₂-afgifter til subsidier og reguleringer.

I løbet af de seneste to årtier er mere end 1.500 klimapolitikker med fokus på at reducere emissioner blevet indført på tværs af 41 lande. De spænder fra CO₂-afgifter og kvotehandel til subsidier for vedvarende energi og regulering af bygningers energieffektivitet. Men hvor meget har disse politikker egentlig ændret udledningskurven?

Et nyt studie offentliggjort i Science giver et omfattende svar. Forskerne har analyseret data for perioden 1998 til 2022 og fundet, at kun en lille del af de indførte politikker, omkring 4%, har ført til markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser. I alt blev 63 succesfulde tilfælde identificeret, hvor udledningerne faldt med mellem 0,6 og 1,8 milliarder ton CO₂ ud af 1.500 politikker..

Resultatet er på én gang opmuntrende og bekymrende. Samtidig understreger undersøgelsen, at disse resultater langt fra er nok til at lukke udledningsgabet. Ifølge FN skal de globale udledninger reduceres med omkring 23 milliarder ton frem mod 2030, hvis Parisaftalens mål skal nås.

Studiet brugte statistiske modeller til at identificere 63 fald i nationale udledninger på tværs af 41 lande. Disse fald, på mindst 5-10%, kaldes “breaks”. De fremstår som trin ned ad en trappe, nogle gange gradvis, andre gange mere bratte.

Kombinationer frem for enkelttiltag

Det mest markante fund er, at politikker sjældent virker alene. De største reduktioner opstår, når forskellige tiltag kombineres. Forskerne beskriver det som en blanding af “carrots and sticks” (“pisk og gulerod”), på den ene side økonomiske incitamenter som subsidier eller skattefordele, på den anden side restriktioner og afgifter, der gør det dyrere at forurene.

I midten af 2010’erne reducerede Storbritannien udledningerne i elsektoren betydeligt, da en minimumspris på CO₂ blev indført sammen med støtte til vedvarende energi og en planlagt udfasning af kulkraft. Resultatet var et markant fald i udledninger, som ifølge forskerne ikke kunne være opnået med ét tiltag alene.

Forskelle mellem sektorer og lande

Studiet viser, at effekten af klimapolitikker afhænger af både sektor og økonomisk udviklingsniveau.

I industrien og energisektoren har pris instrumenter som afgifter og kvotehandel ofte haft størst effekt, fordi virksomheder reagerer direkte på ændringer i omkostningerne. I transport- og byggesektoren er billedet anderledes. Her spiller forbrugernes valg en større rolle, og derfor virker kombinationer af subsidier, reguleringer og standarder bedre.

Der ses også forskelle mellem regioner. I udviklede økonomier har prissætning været et vigtigt redskab, mens regulering og subsidier har haft større betydning i udviklingsøkonomier. Ifølge forskerne afspejler det forskelle i markedsstrukturer og institutionel kapacitet.

Implikationer

Undersøgelsen giver et mere nuanceret billede af, hvilke politiske værktøjer der faktisk har skabt resultater indtil nu. Den peger på, at selvom enkelte politikker kan flytte meget, er det typisk kombinationer, der skaber de største reduktioner.

For investorer betyder det, at politiske rammer fortsat vil være afgørende for omstillingen. Virksomheder, der er tilpasset et miljø med stigende CO₂-priser, udfasning af fossile subsidier og øget støtte til grøn teknologi, vil sandsynligvis være bedre rustet.

Forskerne konkluderer, at hvis alle lande implementerede en af de bedste policy-mixed fører til de største reduktioner, kan op til 41% af udledningsgabet lukkes. Det viser, at politikker kan virke, men også at der kræves en langt større indsats for at nå de globale klimamål.

Fra viden til handling

For os hos SDG Invest betyder resultaterne, at vores investeringsstrategi ikke blot følger politiske strømninger, men bygger på den nyeste viden om, hvor fremtidens klimaløsninger vil have størst effekt. Vi investerer målrettet i selskaber, der er positioneret til at bidrage til netto-nul, og vi stiller konkrete krav til deres reduktioner.

Vi arbejder med klare og målbare indikatorer. Vores porteføljeselskaber skal reducere deres udledninger i scope 1 og 2 med mindst 7 % årligt. Det gør vi, fordi impact ikke kun handler om flotte hensigtserklæringer, men om dokumenterbare reduktioner i praksis.

Disse krav er forankret i internationale rammeværk, som vi følger. De relaterer sig direkte til FN’s Global Compact principper, der handler om at fremme større miljømæssig ansvarlighed og tilskynde til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Samtidig er de i tråd med OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, som understreger vigtigheden af at identificere, forebygge og reducere klimapåvirkningen i hele værdikæden.

På den måde kobler vi forskningens indsigter om, hvilke politiske værktøjer der virker, med en investeringsstrategi, der skaber både afkast og målbare resultater for klimaet.