Menneskerettighederne fylder 70
De internationale menneskerettigheder fejrer 70 år i december, og de er stadig lige så relevante i dag, som da de blev vedtaget i 1948. De udgør nemlig fundamentet for ansvarlig virksomhedsdrift og indgår derfor i flere af SDG Invests scorings parametre.
Menneskerettighederne dækker over en bred vifte af rettigheder, som både stater, virksomheder og organisationer skal respektere, beskytte og fremme. Selvom man ofte forbinder fremme af menneskerettigheder med staters rolle, så har virksomheder også en stor indflydelse, som i mellem virker mere kompliceret at forstå betydningen af. F.eks. hvordan skal en virksomhed der producerer yoghurt sikre retten til deltagelse i kulturlivet?
Heldigvis, er der de seneste 20 år udviklet en række internationale retningslinjer og tiltag, der præciserer hvordan ansvarlige virksomheder bør arbejde med menneskerettighederne. Først, med etableringen af FN’s Global Compact i 1999, der opstiller 10 kriterier for ansvarlig virksomhedsdrift, hvor 6 af dem relaterer sig til menneskerettighederne. Senere i 2011, med indførelsen af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv, som er det rammeværk de fleste virksomheder bruger i dag. Retningslinjerne fremhæver at alle virksomheder har ansvar for at respektere menneskerettighederne. Det betyder at virksomheder skal sikre, at de ikke forårsager eller bidrager til negative påvirkninger af menneskerettighederne for f.eks. arbejdere, lokalbefolkninger eller forbrugere. Dette ansvar gælder for alle virksomhedens aktiviteter og forretningsrelationer.
Menneskerettighederne står også stærkt i FN’s 17 verdensmål. Faktisk står de så stærkt, at de i stedet for at få et selvstændigt mål, er blevet integreret i alle 17 verdensmål, hvor hele 90% af alle delmål er linket op på de internationale menneske- og arbejdstagerettigheder (Institut for Menneskerettigheder, 2018). Det er derfor naturligt, at virksomhedernes arbejde med menneskerettighederne også fylder meget hos os i SDG Invest.
Vi screener for ’rettidig omhu’
Rettidig omhu, eller due diligence som det også bliver kaldt, danner grundstenen for hvordan virksomheder bør arbejde med menneskerettighederne. Kort fortalt betyder ’rettidig omhu’ at virksomheden følger en række processor, der skal forebygge, opdage og udbedre evt. brud på menneskerettighederne på tværs af hele leverandørkæden. Processen inkluderer at virksomheden:
- Analyserer hvilke rettigheder de påvirker negativt og positivt i hele leverandørkæden
- Etablerer politikker og systemer der skal forebygge forekomsten af brud på menneskerettighederne (etiske kodeks, screening af leverandører, træning af medarbejdere mm.)
- Etablerer systemer hvor evt. overtrædelser kan rapporteres, såsom whistle-blower systemer, samt politikker og systemer der kompenserer evt. overtrædelser.
Hos SDG Invest analyserer vi på de ovennævnte områder, når vi screener de børsnoterede virksomheder, vi investerer i. De virksomheder er typisk i kontakt med millioner af mennesker hver eneste dag, og har store og kompliceret værdikæder, der har både en positiv og en negativ indvirkning på mange mennesker, dyr og klimaet. Det kræver derfor, at virksomhederne arbejder systematisk med menneskerettighederne, og at de forstår deres ansvar helt ude i de yderste led af leverandørkæderne, hvor befolkningerne ofte er mest sårbare overfor overtrædelser.
Virksomhederne i SDG Invest gør det ret godt, når det kommer til menneskerettigheder. 96% af virksomhederne har introduceret politikker og programmer for deres arbejde med menneskerettigheder, og hele 39% af dem arbejder og rapporterer systematisk på deres indsats inden for ’rettidig omhu’. Samtidig kan vi se, at de virksomheder har forstået vigtigheden af at arbejde med hele deres leverandørkæde. Alle virksomheder i SDG Invest har politikker og processor for ansvarlig leverandørstyring, og hele 61% af virksomhederne rapporterer systematisk på fremskridt i arbejdet.
Samtidig er menneskerettigheder en vigtig del af dialogen i vores aktive ejerskab. For selv om vores virksomheder er nået langt på området, så er gennemsigtighed og ’rettidig omhu’ et af de emner vi oftest tager op overfor virksomhederne. Vi tror nemlig at arbejdet med menneskerettigheder er ét af de områder, hvor virksomheder kan have den største positive påvirkning på mennesker, og derfor hylder vi menneskerettighederne og ønsker dem tillykke med de 70 år.
Du kan læse mere om vores arbejde med aktivt ejerskab her.
Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af SDG Invest, og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og SDG Invest kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. SDG Invest vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og SDG Invest påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@sdginvest.dk.
Vi vil så gerne høre fra dig
Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.