Januar måned bød på store begivenheder, der skabte markante udsving på aktiemarkederne. Lanceringen af kinesiske DeepSeek udfordrede USA’s AI-dominans, mens Trump-administrationens nye toldsatser sendte chokbølger gennem de globale markeder. Europæiske aktier steg kraftigt, mens teknologiaktier i USA oplevede pres. I en måned med både muligheder og risici måtte investorer navigere i et marked præget af usikkerhed og volatilitet.

  • Stargate og DeepSeek: USA’s AI-satsning møder kinesisk konkurrence

  • Centralbanker og renter: FED fastholder renten, mens ECB sænker den

  • Trump, dekreter og told: Handelskrigen eskalerer med nye toldsatser

  • Forventer øget volatilitet og usikkerhed: Historisk har porteføljer spredt på flere forskellige investeringstyper klaret sig bedre i perioder med markedsvolatilitet

  • SDG Invest Bæredygtige Globale Aktier: Leverer solide afkast i januar

AI-kapløbet accelererer: USA og Kina satte tempoet for teknologiaktierne

Amerikanske teknologiaktier steg markant i januar efter annonceringen af Stargate-projektet – en statslig AI-satsning med OpenAI, Oracle og Softbank, som skal sikre USA’s førerposition med investeringer på op mod 500 mia. dollars til infrastruktur, datacentre og teknologiudvikling.

Kort efter præsenterede kinesiske DeepSeek en AI-model, der ifølge eksperter matcher de bedste amerikanske modeller, trods udvikling på ældre mikrochips grundet eksportrestriktioner. Mens validiteten af DeepSeek stadig undersøges, står det klart, at USA ikke længere er alene om de mest avancerede AI-modeller. Teknologiinvestorer reagerede straks på nyheden, da den potentielt kan påvirke sektorens fremtidig indtjening i sektoren.

Centralbankernes renteudspil

FED fastholdt renten i januar på trods af Trumps ønske om lavere renter. Samtidig sænkede ECB renten med 0,25 procentpoint til 2,75, hvilket var den femte nedsættelse på syv måneder. Lagarde signalerede yderligere lempelser i marts, afhængigt af økonomiske data.

Trump eskalerer handelskrigen

Den 31. januar annoncerede Trump nye toldsatser: 25% på varer fra Mexico og Canada samt 10% på kinesiske varer med virkning fra 3. februar. Dette markerer en eskalering af handelskrigen, der skaber usikkerhed og kan påvirke væksten i USA, Mexico og Canada, mens Kina ventes at blive mindre påvirket.

De involverede lande har allerede annonceret modtræk, og EU kan også blive ramt af nye tariffer. Markederne reagerede med øget risikoaversion:

  • Dollaren styrkedes
  • Aktiemarkederne faldt
  • Korte renter steg, mens lange renter faldt
  • Olieprisen steg på bekymringer om Canadas olieeksport til USA

Handelskrigen gør markederne mere uforudsigelige og rammer eksportafhængige økonomier. Virksomheder kan opleve højere omkostninger, lavere salg og mindre overskud, hvilket kan presse aktiekurserne ned. På rentemarkederne har de korte renter allerede reageret opad, mens en længerevarende handelskonflikt kan ramme væksten og presse centralbankerne til at fortsætte de igangværende rentenedsættelser.

Det er værd at bemærke, at de nye tariffer muligvis er en strategi for at ‘dræbe kaninen foran aben’ – hvor Mexico og Canada er ‘kaninen’, mens Kina er den reelle målsætning. Dog påpeger flere økonomer, at nu hvor kaninen er trukket op af hatten, kan den ikke stoppes tilbage. Systemiske ændringer er ikke til at tilbagerulle!

Udviklingen på de andre toneangivende aktiemarkeder

Januar var en stærk måned for det globale aktieafkast med en samlet fremgang på 2,75% målt i danske kroner (pr. 03.02.25), baseret på det ligevægtede verdensindeks (M2WOEW). 10 ud af 11 sektorer oplevede fremgang, anført af kommunikationsservice, sundhed og finans. Teknologi klarede sig dårligst, delvist påvirket af nyheden om DeepSeek.

Ser man nærmere på den regionale udvikling, lå europæiske aktier i front med en samlet fremgang på 5,51%, efterfulgt af USA (2,74%) og Japan (-0,88%). Trumps mere afdæmpede retorik, relativt til forventningerne, har blandt andet understøttet udviklingen.

Den månedlige Fund Manager Survey fra Bank of America viste desuden, at der i januar var den næststørste strøm af investeringer i europæiske aktier på bekostning af amerikanske i 25 år. Dette kan indikere en ændring i investeringsdynamikken, hvor markeder søger diversificering efter et 2024 domineret af amerikanske aktier.

Samtidig har regnskaberne også bidraget til at løfte aktiemarkederne, hvor amerikanske virksomheder overrasker positivt med stærke resultater på både indtjening og omsætning.

 

Afkast Januar
Ligevægtet verdensindeks 2,75%
Dow Jones Sustainability 2,92%
USA (S&P 500) 2,74%
Europa (STOXX 600) 5,51%
Japan (Nikkei 225) -0,88%
Kina (CSI 300) -3,29%
Danmark (OMX C25) -1,85%
SDG Invest 3,31%

SDG Invest: IBM og Orkla trak op – Sundhedsaktier under pres

SDG Invest outperformede sit benchmark med 0,39% efter omkostninger.

  • IBM leverede et solidt afkast på +15,6 %, understøttet af stærke AI-investeringer og vækst i cloud-forretningen.
  • Orkla, den norske forbrugsvaregigant, steg med +7,5 %, drevet af robust indtjening i en inflationær periode.
  • Sundhedssektoren: Modsat oplevede sektoren en svær måned, hvor Novo Nordisk og andre sundhedsaktier trak ned.

Forventninger fremadrettet: Robusthed i usikre tider

Markederne står over for øget uforudsigelighed og volatilitet som følge af handelskrigens udvikling og den intensiverede konkurrence mellem USA og Kina på AI-området. Implementeringen af toldsatser kan føre til forsyningsforstyrrelser og inflationære tendenser, hvilket potentielt vil påvirke både virksomheder og investorer negativt.

I tider med usikkerhed anbefaler vi en langsigtet investeringsstrategi med diversificering og ligevægtning for at reducere risikoen. Historisk har veldiversificerede porteføljer klaret sig bedre i perioder med markedsvolatilitet, og en afbalanceret eksponering mod forskellige sektorer og regioner kan være nøglen til at beskytte og optimere investeringer i det nuværende miljø.

SDG Invests investeringsstrategi er baseret på kvalitetsselskaber, der udmærker sig ved:

  • Høj indtjeningsevne – og stærke ledelser, der kan navigere i udfordrende tider
  • Finansiel styrke – selskaber, der opbygger reserver i gode tider til at modstå svære perioder
  • Stabilitet over tid – veldrevne virksomheder med dokumenteret robusthed over tid

Vores portefølje er derfor godt rustet til usikre tider. Historisk har selskaber med stærke fundamentale nøgletal vist sig at være mere modstandsdygtige i volatile markeder.

Vi vil så gerne fortælle mere

Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af SDG Invest, og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og SDG Invest kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. SDG Invest vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og SDG Invest påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@sdginvest.dk.

Vi vil så gerne høre fra dig

Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.

Formular på nyheder