Ligestilling – en vital faktor for bæredygtig udvikling

Der er sket betydelige fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene i de seneste årtier ved hjælp af lovgivning og politikker, specifikke tiltag for at fremme kvinders karrieremuligheder samt en øget indsats fra virksomheder, der har ligestilling som indsatsområde. På trods af fremskridt er der dog lang vej endnu for at nå i mål med SDG 5: ligestilling mellem kønnene.                                    

Siden 2006 har World Economic Forum udgivet den årlige ”Global Gender Gap Report”, der måler omfanget af kønsbaserede huller (gaps) i forhold til fire områder: 1) mulighed for arbejde, 2) adgang til uddannelse, 3) sundhed og helbred og 4) politisk deltagelse. Rapporten sporer ligeledes fremskridt henimod at lukke førnævnte kønsbaserede ulighed og derved opnå ligestilling.

Rapporten for 2020 viser, at den kønsbaserede ulighed næsten er lukket, når det kommer til adgang til uddannelse og sundhed og helbred, hvor hullerne er henholdsvis 97% og 96% lukkede. Desværre er der lang vej endnu for kvinders mulighed for arbejde og politisk deltagelse.

Det er afgørende at lukke ovenstående huller, hvis vi skal nå i mål med SDG 5 og opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. En større ligestilling er en afgørende faktor for at fremskynde en bæredygtig udvikling. Fjernelse af alle former for diskrimination mod kvinder og piger er ikke kun en grundlæggende menneskeret, men det har også en multiplikatoreffekt på tværs af alle andre udviklingsområder under SDG’erne. På trods af et øget antal kvinder på arbejdsmarkedet og fremskridt i indsatsen for at sikre kvinder en bedre uddannelse, er der stadig store uligheder i adgangen til lønnet arbejde i visse lande, og der er betydelige forskelle mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Kvinder er stadig overrepræsenteret i lavtlønssektorerne og underrepræsenteret i de stillinger, hvor beslutningerne træffes.

Hos SDG Invest er ligestilling centralt i den bæredygtige screening af porteføljevirksomheder. Her undersøger vi blandt andet, om der er diversitet i bestyrelsen og i ledelsen, om virksomhederne har politikker for diversitet og inklusion, om der er kønsbestemte lønforskelle, og om virksomhederne har introduceret træning mod unconscious bias (ubevidste stereotypificeringer) på ledelsesniveau.

I SDG Invest porteføljen kan både Unilever og Visa nævnes som virksomheder, der viser lederskab for at opnå ligestilling mellem kønnene. Unilever vandt i 2020 den prestigefyldte ’2020 Catalyst Award’ for virksomhedens initiativer.

Unilevers initiativer tæller blandt andet værktøjer og processer til at skabe ligestilling mellem kønne i rekrutteringsprocessen ved at stille krav til kønsbalanceret ansættelsessamtaler samt klare målsætninger for og optegnelse af forfremmelse af kvinder. Derudover er der fokus på en god balance mellem arbejde og fritid og flere flekstilbud tilpasset funktion og job til at støtte medarbejdere over hele kloden – især på Unilevers teplantager og fabrikker. Unilever tilbyder desuden mentor-, sponsor- og coachingprogrammer for kvinder.

Gennem initiativerne har Unilever sikret 50% kvinder i ledelsen på globalt plan samt 45% kvinder i bestyrelsen. Visa vandt tilbage i 2018 ’Women’s Choice Award’ for bedste arbejdsplads for kvinder på baggrund af Visas kontinuerlige arbejde for at fremme kvinder på arbejdsmarkedet. Vi ser det som vores ansvar at accelerere transformationen gennem aktivt ejerskab, da vi ikke når i mål med det nuværende tempo.

I det nuværende tempo vil de kønsmæssige huller ifølge Global Gender Gap rapporten blive lukket over de næste 54,4 år i Vesteuropa, 59 år i Latinamerika, 71,5 år i Sydasien, 107,3 år i Østeuropa og Centralasien, 139,9 år i Mellemøsten og Nordamerika, 151,4 år i Nordamerika (grundet manglende fremskridt i 2019) og 163,4 år i Østasien og Stillehavsområdet. Det kræver derfor en ændring af de nuværende institutionelle strukturer og politikker for at lukke de sidste huller og sikre ligestilling mellem kønnene.

Det er nødvendigt med et større samarbejde mellem det offentlige og private, bedre vidensdeling om effektive interventioner samt forbedret læring og udveksling mellem regeringer og lande om nye anvendelsesmetoder. Det kræver en fælles indsats på globalt plan – ikke blot at møde SDG 5 – men for at komme i mål med alle verdensmålene og drive den bæredygtige transformation.

Vi vil så gerne fortælle mere

Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af SDG Invest, og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og SDG Invest kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. SDG Invest vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og SDG Invest påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@sdginvest.dk.

Vi vil så gerne høre fra dig

Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.

Formular på nyheder