Kort om den nuværende inflation og afkast for SDG Invest

Du har måske bemærket, at det på det seneste er blevet dyrere at fylde benzin på bilen og købe ind i supermarkedet. Samlet set betaler vi mere for vores varer relativt til sidste år. Denne udvikling kalder vi for inflation: Nemlig at priserne på et bredt udsnit af varer stiger år for år.

Indtil videre tager USA førertrøjen, når det kommer til inflationen. I oktober blev den målt til 6,2 pct., hvilket er det højeste niveau i flere årtier. I Europa er inflationen målt til 4,5 pct., og herhjemme kan vi med en stigning på 3 pct. i oktober også være med.

Hvad forårsager den nuværende inflation?

Der er flere årsager til, at forbrugerpriserne og inflationen stiger, men overordnet set kan de deles ind i to faktorer: Pandemirelaterede ændringer i efterspørgslen og stigende energipriser.

Pandemien har ændret den måde, vi lever og arbejder på, og derfor de ting vi efterspørger. Når smittetallene stiger og restriktioner indføres, har det især en negativ indvirkning på serviceydelserne, da vi går mindre i biografen, på restauranter, etc. I stedet køber forbrugerne flere forbrugsvarer, fx elektronik og varer i forbindelse med boligforbedringer.

Samtidig er der en grænse for, hvor meget forbrugerne kan bruge på serviceydelser efter genåbning af økonomierne. Man bliver fx ikke klippet to gange om ugen for at indhente turene til frisøren, man gik glip af under en nedlukning. I stedet kanaliseres vores rådighedsbeløb og opsparing over i forbrugsvarer, som ofte er produceret i Asien. Virksomhederne har svært ved at imødekomme den hurtigt stigende efterspørgsel, mens forsyningskæder, der blev hårdt ramt af pandemien, reetableres. Udfordringer såsom mangel på skibscontainere betyder, at transporten af varer er blevet vanskeligere og dyrere. Jo længere disse vanskeligheder varer ved, jo mere sandsynligt er det, at virksomhederne vil vælte omkostningerne over på deres kunder i form af højere priser. Pandemirelaterede ændringer i efterspørgslen har derfor skabt ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Dertil kommer, at olie, gas og el er blevet dyrere i hele verden af mange forskellige årsager. Fx har tørke i Brasilien betydet mindre vandkraft, og Rusland sender mindre gas til Europa. En stor andel af virksomheders og menneskers omkostninger vedrører energi, hvorfor prisen på olie, gas og el har meget stor betydning for den samlede inflation. Halvdelen af den seneste stigning i inflationen antages at skyldes højere energipriser.

Inflationen kommer ikke som en overraskelse

Den nuværende inflation kommer ikke som en overraskelse ovenpå nedlukningerne af samfund kombineret med de enorme stimulanser og hjælpepakker, som centralbanker og nationalstater har iværksat for at hjælpe lønmodtagere og virksomheder igennem Corona-pandemien. Ej heller er det overraskende, at centralbanker har meldt ud, at de vil fjerne støtteopkøb og holde inflationen i skak ved at hæve renten.

En af centralbankernes kerneopgaver er nemlig at spotte tegn på stigende inflation og sikre stabiliteten i prisudviklingen. For grelle tilfælde af inflation er ikke godt for samfundsøkonomien, da det vil være sværere at træffe beslutninger om forbrug og investeringer, når man er usikker på prisniveauet få måneder eller år ud i fremtiden. Det er derfor grundlæggende positivt, at centralbankerne reagerer for at undgå overophedning. Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at stramningerne sker på baggrund af, at amerikansk og europæisk økonomi vurderes til at være stærk og fortsat på rette vej.

Er inflationen midlertidig eller længerevarende?

Det store spørgsmål blandt investorer, økonomer og centralbanker er i skrivende stund, om den nuværende inflation er midlertidig efter genåbningen af økonomierne, eller om den er længerevarende? Det er altid svært at spå om fremtiden, men centralbankerne har meldt ud, at på trods af en fortsat forventet stigende inflation, vil den falde tilbage i løbet af 2022, da ubalancen mellem udbud og efterspørgsel gradvis vil forsvinde, efterhånden som virksomhederne kommer op i gear og producerer flere varer, forsyningskæderne bliver reetableret og folk vil have indhentet forbruget af varer og tjenesteydelser, som de udsatte under pandemien.

SDG Invest: Afkast for året

For året har SDG Invest tjent gode penge til sine investorer med et afkast på 26,22 pct. efter omkostninger (26.11.21). Verdensmarkedet (MSCI World) har i samme periode leveret et afkast på 29,17 pct. før omkostninger.

I SDG Invest forventer vi øget udsving på aktiemarkederne, i takt med at renterne bevæger sig op og ned. Samtidig anbefaler vi altid vores investorer, at det er bedre at være investeret i langsigtede bæredygtige kvalitetsaktier end ikke at være investeret. Aktiekurserne kan på kort sigt svinge, og der vil være bump på vejen. Men på den lange bane vil strategien sikre et afkast langt over markedet, da vi investerer i kvalitetsselskaber, der både indtjeningsmæssigt og finansielt er bæredygtige og stabile.