At skifte til grøn økonomi er dyrt, men ikke at gøre noget er dyrere.
I årets European State of the Climate-rapport 2023 præsenteres et dybtgående billede af Europas klimatilstand og de udfordringer, vi står overfor. Det er desværre nedslående læsning.
Rapporten, udarbejdet af Copernicus Climate Change Service, kaster lys over de seneste udviklinger, trends og konsekvenser af klimaforandringerne. The Copernicus Climate Change Service (C3S) er en nøglespiller inden for klimaovervågning på globalt plan med fokus på Europa og Arktis. Et af de mest bekymrende fund i rapporten er, at Europa siden 1980’erne har oplevet en opvarmning, der er dobbelt så hurtig som den globale gennemsnitlige opvarmning, hvilket gør det til det hurtigst opvarmede kontinent på jorden. Dette skyldes flere faktorer, herunder den store andel af europæiske land i Arktis, der er den hurtigst opvarmende region på jorden, samt ændringer i atmosfærisk cirkulation, der resulterer i hyppigere sommervarme.
Konsekvenserne af denne opvarmning er tydelige og alvorlige. Gletsjere smelter, og der er ændringer i nedbørsmønstret. En stigning i ekstremt regnvejr fører til katastrofale begivenheder, såsom de omfattende oversvømmelser, der blev set i Italien, Grækenland, Slovenien, Norge og Sverige i 2023. Samtidig oplever Sydeuropa omfattende tørkeperioder. Frekvensen og alvorligheden af ekstreme begivenheder er stigende, hvilket kræver øjeblikkelig handling for at mindske deres indvirkning og forberede samfundene på de udfordringer, der ligger i nær fremtid.
Stigende temperaturer og ekstremt vejr
En af de mest markante tendenser er fortsættelsen af stigende temperaturer over hele Europa. Dette har ført til øget forekomst af ekstremt vejr, herunder hedebølger, tørke, og kraftig nedbør. Disse ekstreme vejrfænomener har en direkte indvirkning på samfundet, økonomien og miljøet.
I 2023 oplevede Europa sit varmeste år nogensinde, med en gennemsnitlig temperatur på 1,0°C over gennemsnittet og 2,6°C over pre-industrielt niveau. Stort set hele regionen havde temperaturer over gennemsnittet for året. Efteråret var det næstvarmeste nogensinde registreret for regionen. September var ekstraordinært varm over store dele af Europa, mens november så temperaturer op til 6°C over gennemsnittet i de østlige dele af regionen og i det europæiske Arktis. Ifølge rapporten, tegner disse høje temperaturer et tydeligt billede af den fortsatte opvarmning tendens i Europa og understreger behovet for handling for at imødegå klimaforandringerne.
I 2023 var den gennemsnitlige havoverflade temperatur for det europæiske ocean den varmeste nogensinde registreret. Stigende havoverflade temperatur kan have betydelige konsekvenser for havøkosystemer og biodiversitet.
Is og sne
Rapporten fremhæver også fortsatte tilbagegang i is- og sneområder i Europa, især i Alperne og Arktis. Denne tilbagegang har vidtrækkende konsekvenser, herunder stigning i havniveauer, ændringer i dyre- og planteliv. I 2023 oplevede gletsjere i alle dele af Europa et tab af is. Efter rekordhøje is tab i 2022 var det endnu et ekstraordinært år med tab i Alperne. I løbet af disse to år mistede gletsjerne i Alperne cirka 10% af deres volumen. Siden 1976 er 850 km3 af gletsjere i Europa gået tabt.
Oversvømmelser
I 2023 blev omkring 1,6 millioner mennesker påvirket af oversvømmelser i Europa, hvilket medførte alvorlige konsekvenser for samfundene og deres infrastruktur. I maj oversvømmede 23 floder i Italien deres bredder, og oversvømmelser dækkede et område på omkring 540 km2. Cirka 36.000 mennesker blev fordrevet, og der var 15 dødsfald som følge af disse oversvømmelser. I august blev to tredjedele af Slovenien ramt af oversvømmelser.. Omkring 1,5 millioner mennesker blev påvirket, 8000 blev evakueret, og der var seks dødsfald. Også Norge og Sverige blev ramt af oversvømmelser i august. I Norge kollapsede et vandkraftværk delvist, hvilket førte til yderligere oversvømmelser, og mere end 5000 mennesker blev evakueret.
I september oplevede Grækenland, Bulgarien og Tyrkiet rekordhøje mængder regn og oversvømmelser. Grækenland havde et oversvømmet område på cirka 700 km2. I nogle områder faldt der på en dag regn svarende til et års normale nedbør. Mindst 17 mennesker mistede livet i Grækenland, otte i Tyrkiet og fire i Bulgarien. Stormen ramte også Libyen, hvor oversvømmelser og dambrug resulterede i mindst 4700 dødsfald. Omkring 8000 mennesker var savnet pr. midten af december 2023.
I december påvirkede udbredte oversvømmelser det nordvestlige Europa. Disse begivenheder understreger endnu engang behovet for at minimere klimaforandringerne og dermed det ekstreme vejr. Det understreger også vigtigheden i at investere i klimatilpasning for at mindske skaderne fremover.
Konsekvenser
Alle disse ekstreme begivenheder koster os dyrt – også økonomisk. Data viser tydeligt, hvilke konsekvenser den globale opvarmning har for naturen og som følge deraf også mennesker. Klimakrisen udgør en eksistentiel krise for os mennesker. I løbet af de sidste 20 år har ekstreme vejrforhold på verdensplan, såsom orkaner, oversvømmelser og hedebølger, kostet omkring $2.8 milliarder US dollars. I perioden 2000 til 2019 kunne 60.951 dødsfald linkes til klimaforandringer. I samme periode kostede ekstremt vejr på grund af klimaforandringer i gennemsnit 143 milliarder US dollars hvert år.
Det ekstreme vejr har konsekvenser for planeten såvel som os mennesker. Jo længere vi venter med at handle, jo værre bliver konsekvenser og det bliver endnu sværere at rette op på. Derfor er der akut behov for handling. Det er afgørende, at Europa og resten af verden handler med beslutsomhed og ambition for at begrænse skaden og sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.
Vi vil så gerne fortælle mere
Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.
Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af SDG Invest, og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og SDG Invest kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. SDG Invest vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og SDG Invest påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@sdginvest.dk.
Vi vil så gerne høre fra dig
Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.