Loading...

Kan man måle menneskerettigheder i et regneark?

Bæredygtige investeringer kan i dag kun foretages, fordi verdens virksomheder har valgt at producere data omkring deres indsats på området. Vi har interviewet Geoff Lane, Partner og del af Centre of Excellence hos PwC UK, om udviklingen inden for rapportering på miljø og menneskerettigheder og de udfordringer virksomhederne står overfor i arbejdet med at støtte op om FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Når vi i SDG Invest skal finde de mest bæredygtige virksomheder til vores portefølje, er vi dybt afhængige af, at virksomhederne indsamler og publicerer data på deres bæredygtige indsatser. Uden den data, ville vi famle rundt i blinde. Dog er der ofte store udsving i kvaliteten og validiteten af den data vi finder i virksomhedernes årsrapporter, CSR-rapporter og andet offentligt tilgængeligt materiale.

Vi har derfor valgt, at ét af vores 42 bæredygtighedsparametre specifikt analyserer på kvaliteten af den data virksomhederne producerer. Et eksempel på en analyse er, om virksomhederne sætter langsigtet mål, om de følger op på deres indsatser årligt, og om de får ekstern revision af deres data. Sidstnævnte vægter vi særlig højt, da en sådan revision kan stadfæste at den oplyste data er indsamlet og præsenteret korrekt, præcist som man gør det med de finansielle nøgletal.

Da bæredygtighed blev en del af bundlinjen

Det er en forholdsvis ny tendens, at man kan finde bæredygtighedsdata, i daglig tale KPI’er (Key Performance Indicators), i virksomhedernes årsrapporter fortæller Geoff Lane: ”Vi er kommet langt på kort tid, men markedet har stadig behov for yderligere udvikling. KPI’er på bæredygtighed er et relativt nyt fænomen blandt virksomhederne, især når det kommer til sociale forhold, som først er blevet en almen KPI i slutningen af 00’erne”.

Geoff Lane forklarer, at det tilbage i slutningen af 1990’erne var nogle af de store multinationale selskaber, som var med til at gøre KPI’er til en del af den gængse måde at rapportere på. Særligt Royal Dutch Shell arbejdede seriøst med at rapportere på bæredygtige KPIer i den periode, hvor også den international klimaaftale i Kyoto blev underskrevet (1997), Og netop på grund af det store klimafokus i de år, koncentrerede virksomhederne sig primært om at etablere og måle KPI’er inden for klima og miljø.

Det har derimod taget lang tid for virksomhederne at komme ordentlig i gang med de sociale KPI’er, som først begyndte at opleve en udvikling efter Unilever, i et tæt samarbejde med den Internationale NGO Oxfam, beregnede Unilevers indvirkning på fattigdom i Indonesien tilbage i 2005.

Den tredobbelte bundlinje i SDG Invest

Geoff Lane har som partner i PwCs Sustainability Centre of Excellence arbejdet med mange af de store globale virksomheder med at udvikle deres bæredygtigheds-strategier og målsætninger. Når man spørger ham om, hvorfor det er vigtigt at virksomhederne sætter sig konkrete målsætninger og følger deres fremdrift, svarer han: ”Fordi det der bliver målt, bliver forvaltet (”what gets measured, gets managed”). De her store globale virksomheder kan kun holde fokus på deres målsætninger, hvis de får formuleret præcist hvad de vil nå, og finder ud af hvordan de vil nå derhen. Samtidig har virksomheden også brug for pålidelige data, før de overhovedet kan sætte sig selv nogle ambitiøse og relevante målsætninger. Bæredygtighed er lige så strategisk og organisatorisk som den økonomiske drift af virksomheden”. Med andre ord, når virksomheden kan måle præcist, hvor den har den største positive og negative indvirkning på mennesker og miljø, så kan handlingsplaner og målsætninger blive sat i værk for ledelsen til at styre fremdriften i forretningen efter.

Selvom kvalitetsdata og væsentlige målsætninger hænger uløseligt sammen, så er det også her, at vi finder en af de største udfordringer ved bæredygtige KPI’er, ifølge Geoff Lane. For hvad nu hvis den mest væsentlige indvirkning virksomheden har, ikke kun er isoleret til sin egen produktion? Her nævner Geoff Lane en række af de virksomheder, der har sat sig meget ambitiøse målsætninger for blandt andet genanvendelse af plastik og bæredygtig emballage: ”Der hvor det bliver svært for virksomhederne at arbejde med måling af KPIer, er når de sætter sig så store ambitiøse målsætninger, at de bliver nødt til at måle uden for grænserne af deres egen virksomhed. ” Når Nestlé f.eks. melder ud, at de vil have at 100 % at deres emballage skal genanvendes i 2025, er der rigtig mange steder – både geografisk og operationelt, hvor de skal sikre, at der ikke spildes emballage, og hvor det kan gencirkuleres i Nestlés egen produktion. Det skal de også levere på i de lande, hvor der pt. ikke findes systemer, der kan håndtere at sorterer affald og emballage.

”Ambitionen er der hos mange af de store virksomheder, men vi mangler stadig at finde ud af præcist, hvordan vi skal indsamle pålidelige data og måle på de her meget store sociale målsætninger, der rammer og påvirker millioner af mennesker verden over”, konkluderer Geoff Lane. I SDG Invest forventer vi, at virksomheder i vores portefølje går forrest i at levere på ambitionen.

 

Teorien bag KPI’er: Den tredobbelte bundlinje

I 1997 blev det efterhånden berømte koncept ”den tredobbelte bundlinje” populariseret af forretningsforfatteren John Elkington.

John Elkington mener, at virksomheder skal måle og rapportere på alle bundlinjer, der vedkommer virksomhedens interessenter, om det er aktionærerne, medarbejderne og det omkringliggende samfund.

Alt i alt, argumenterede John Elkington allerede i 1997 for, at en virksomhed bør måle dens samlede performance på tre bundlinjer:

  1. Den økonomiske
  2. Den sociale
  3. Den miljømæssige

Den tankegang har dannet grobund for den måde mange virksomheder i dag analyserer deres totale samfundsværdi, og dermed laver målsætninger for forretningen. Dette gælder også for langt de fleste af virksomhederne i SDG Invest porteføljen.

2018-10-05T10:45:38+00:00