Børns rettigheder er ikke alene et socialt anliggende, men et spørgsmål om langsigtet risikostyring og værdiskabelse. Vi har styrket vores aktive ejerskab med et målrettet fokus på, hvordan porteføljeselskaber påvirker børn både direkte og indirekte, og hvordan disse forhold integreres i governance og forretningsstrategi.
Langsigtet værdiskabelse forudsætter stabile samfund, velfungerende institutioner og stærk menneskelig kapital. Børns rettigheder og trivsel er fundamentale byggesten i denne udvikling og dermed også et centralt investeringsanliggende. I forlængelse af vores arbejde med ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab har vi derfor fokus på børns rettigheder som et selvstændigt stewardship-tema.
Vores tilgang tager afsæt i internationale standarder og retningslinjer fra blandt andet UN og OECD, og kobler disse til en finansiel risikoforståelse og konkret selskabsdialog. Vi ser i stigende grad, at sociale risici, herunder risici relateret til børns rettigheder, materialiserer sig finansielt gennem for eksempel regulatoriske stramninger og retssager. Samtidig bevæger reguleringen sig hurtigt, særligt inden for due diligence-krav i globale værdikæder og beskyttelse af børn og unge. For investorer er det derfor afgørende at forstå, hvordan selskaber identificerer, håndterer og forebygger disse risici.
Et centralt fokusområde i vores dialog med porteføljeselskaber er børnearbejde i globale leverandørkæder. På trods af internationale konventioner forekommer børnearbejde fortsat i en række sektorer og regioner, ofte drevet af komplekse strukturelle forhold som fattigdom og svag håndhævelse af lovgivning. Vi lægger vægt på, at virksomheder arbejder risikobaseret og systematisk med kortlægning af deres værdikæder, at de implementerer robuste due diligence-processer, og at de bevæger sig fra en snæver compliance-tilgang til reelle forebyggelses- og afhjælpningsmekanismer. Transparens omkring identificerede udfordringer og konkrete tiltag er et vigtigt element i denne proces.
Digitaliseringen udgør et andet væsentligt, omend lidt nyere, indsatsområde. Børn og unge er i dag aktive brugere af digitale platforme, hvor forretningsmodeller ofte bygger på dataindsamling og opmærksomhedsøkonomi. Dette skaber nye risici relateret til databeskyttelse, kommerciel udnyttelse, algoritmisk forstærkning af skadelig adfærd og utilstrækkelig alderssvarende design.
Samtidig ser vi på de mere indirekte påvirkninger af børns trivsel, herunder virksomheders interne arbejdsforhold. Familievenlige politikker, retfærdige barselsordninger, fleksibilitet og lønstrukturer, der understøtter økonomisk tryghed, har betydning for de vilkår, børn vokser op med. Helt specifikt vurderer vi om virksomhederne betaler deres medarbejdere en living wage, fokus på medarbejdertrivsel, sikkerhed, diskrimination og lige muligheder samt arbejdstagerrettigheder. Disse forhold er ikke alene sociale hensyn, men faktorer der påvirker medarbejdertilfredshed, produktivitet og langsigtet performance. For os er det derfor en integreret del af vurderingen af selskabers sociale robusthed.
Et gennemgående element i vores arbejde er at sikre, at børns rettigheder integreres i selskabernes governance- og risikostyring. Vi efterspørger klare politikker, due diligence og grundig rapportering, så håndteringen af disse risici bliver systematisk og målbar. Som aktiv ejer arbejder vi gennem direkte dialog, og i samarbejde med andre investorer, og løbende monitorering. Målet er ikke alene at reducere risiko, men at bidrage til strukturelle forbedringer, der styrker både samfund og porteføljens langsigtede robusthed.
At investere med blik for børns rettigheder er i vores optik en investering i fremtidens menneskelige kapital. Uddannelse, sundhed, ligestilling og trygge opvækstvilkår former den produktivitet og økonomiske stabilitet, som langsigtede afkast i sidste ende hviler på. Vores ambition er at integrere dette perspektiv konsekvent i vores kapitalforvaltning og i vores forventninger til de selskaber, vi investerer i.
Vi vil så gerne fortælle mere
Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.
Disclaimer:
Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Godt at vide om risiko og afkast
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.
For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.
Vi vil så gerne høre fra dig
Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.