Fremskridt i det stille: Hvor verden faktisk bevæger sig fremad

Mens nyheder ofte fokuserer på kriser, går verden stille og roligt fremad. Fra faldende børnedødelighed og stærkere menneskerettigheder til dramatisk reduktion af ekstrem fattigdom, de seneste data viser, at målrettede investeringer i sundhed, uddannelse og demokrati virkelig gør en forskel.

2025 nærmer sig sin afslutning, og det er tid til at reflektere over verdens tilstand, ikke kun de kriser og udfordringer, vi ofte hører om, men også de betydelige fremskridt, der sjældent får overskrifterne. Et af de mest markante fremskridt finder vi i global børnedødelighed. Nye tal fra WHO og UNICEF viser, at antallet af børn, der dør før deres femte fødselsdag, er faldet til omkring 4,8 millioner langt under halvdelen af niveauet omkring årtusindskiftet. Denne udvikling er kulminationen på næsten 300 års fremskridt og illustrerer et af de mest markante skridt fremad i menneskelig udvikling. På tværs af både høj- og lavindkomstlande falder børnedødeligheden drastisk over tid, men i meget forskelligt tempi. Lande som Sverige, Storbritannien og Frankrig oplever et gradvist fald allerede fra midten af 1800-tallet, drevet af forbedret hygiejne, medicinske fremskridt og stigende levestandard. I store mellemindkomstlande, som Brasilien og Indien, kommer faldet i løbet af det 20. århundrede, i takt med udbygning af sundhedssystemer, vaccinationer og modernisering. Lande som Ghana og andre lavindkomstlande begynder først et tilsvarende markant fald efter 1950. På tværs af alle lande ses altså den samme overordnede bevægelse: en historisk høj børnedødelighed, efterfulgt af et dramatisk og kontinuerligt fald, som accelererer i takt med forbedringer i sundhedspleje, ernæring, vaccinationer, hygiejne og socioøkonomisk udvikling.

Den samme positive udvikling ses i mødres sundhed. Siden 2000 er den globale mødredødelighed faldet med omkring 40 procent, og ser vi længere tilbage til midten af 1980’erne, er den reduceret med næsten 60 procent. Det betyder, at hundredtusindvis af kvinder i dag overlever deres graviditet og fødsel, fordi de nu får den pleje og behandling, de tidligere manglede. Denne udvikling i mødredødelighed skyldes især medicinske fremskridt. Selvom, der stadig er store forskelle mellem regioner, og fremskridtene går langsommere nu end tidligere, men retningen er klar: der er sket markante humanitære forbedringer.

USAID, som nu står til at blive afviklet, har haft enorm betydning for menneskeliv. Bistandsprogrammer som USAID har hvert år været med til at redde omkring 3 millioner mennesker. Det dækker over interventioner mod sygdomme som HIV/AIDS, tuberkulose, malaria, vaccinationer og humanitær bistand med mere. En nyere gennemgang, offentliggjort i 2025 og baseret på data over perioden 2001–2021, anslår, at USAID’s indsatser tilsammen forhindrede over 91 millioner dødsfald i lav- og mellemindkomstlande i løbet af de to årtier.

Også fattigdomsudviklingen tegner et mere optimistisk billede, end mange forventer. Ifølge Verdensbanken er antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, faldet fra omkring 2,3 milliarder i 1990 til cirka 831 millioner i dag. Det betyder, at mere end halvanden milliard mennesker på bare én generation har fået adgang til bedre levevilkår, uddannelse, sundhed og økonomiske muligheder. Udviklingen er ikke lineær, pandemier, konflikter og økonomiske kriser kan sætte midlertidige spor, men over de lange linjer er fremskridtene dybt transformative.

Hvad dør verden af – og hvordan har det ændret sig?

I 2019 viste data, at langt de fleste dødsfald i verden over skyldtes kroniske sygdomme, især hjerte-kar-sygdomme og kræft, mens infektionssygdomme, skader og vold udgjorde en langt mindre del. Men det billede er resultatet af en markant udvikling: for blot få generationer siden var det infektionssygdomme, underernæring og komplikationer ved fødsel, de fleste døde af.

Mellem 2000 og 2019 bevægede verden sig tydeligt videre mod en ny sygdomsprofil: Ifølge World Health Organization (WHO) udgør ikke-smitsomme sygdomme i dag 7 ud af de 10 hyppigste dødsårsager, en markant stigning fra tidligere, mens dødsfald fra infektionssygdomme som HIV/AIDS, diarré og andre tidligere førende årsager er faldet markant. Dette skift fra smitsomme til kroniske sygdomme  er ikke bare statistisk: Det afspejler ændringer i levevilkår, sundhedsinfrastruktur, adgang til medicin, vaccinationer, bedre ernæring og forbedret hygiejne.

Global ekstrem fattigdom er faldet dramatisk

Ifølge Our World In Data er antallet af mennesker, der lever under den internationale fattigdomsgrænse på ≈ 3 USD pr. dag faldet med over 1,5 milliarder siden 1990, et fald svarende til, at ca. 42,9 millioner mennesker forlader ekstrem fattigdom om året, eller omkring 118.000 personer hver dag over de sidste ca. 35 år.

Denne udvikling er et historisk gennembrud: Det betyder, at mange flere mennesker har fået adgang til basale levevilkår, mad, rent vand, sundhed, uddannelse og bedre livsforhold, end det var tilfældet for blot én generation siden.  Faldet i fattigdom har i høj grad været drevet af kraftig økonomisk vækst i store befolkningsrige regioner, særligt i store dele af Asien. Det er en krævende påmindelse om, at selvom historien har vist at fattigdom kan bekæmpes, og i mange tilfælde er blevet bekæmpet, så kræver det vedvarende politisk og økonomisk handling at sikre, at også de sidste hundreder af millioner får mulighed for at leve over fattigdomsgrænsen.

Menneskerettigheder: Fremskridt, men stadig langt fra målet

Menneskerettigheder er i dag langt bedre beskyttet globalt end for 100–200 år siden. Beskyttelsen af menneskerettigheder vurderes på tre områder: fysiske integritetsrettigheder, som omhandler beskyttelse mod statslig tortur og politiske drab; private civile rettigheder, herunder frihed fra tvangsarbejde, ejendomsrettigheder samt fri bevægelighed og religionsfrihed; og politiske civile rettigheder, som dækker retten til politisk organisering samt ytrings- og mediefrihed. I slutningen af det 18. århundrede var rettigheder som fysisk sikkerhed og civile og politiske friheder dårligt respekteret af mange regeringer, og ifølge data fra Varieties of Democracy fik lande gennemsnitligt kun en score på 0,3 ud af 1. I løbet af 1800-tallet blev beskyttelsen gradvist bedre, men fremskridt blev delvist rullet tilbage under verdenskrigene i første halvdel af det 20. århundrede. I anden halvdel af det 20. århundrede oplevede verden en massiv forbedring, selvom udviklingen ikke har været lineær, med tilbageslag i 1970’erne og i nyere tid. På trods af disse udfordringer er menneskerettigheder i dag betydeligt mere beskyttede, end de var for blot et halvt århundrede siden.

Denne udvikling i menneskerettigheder hænger tæt sammen med den politiske udvikling globalt. Samtidig med at rettighederne blev styrket, er verden blevet langt mere demokratisk over de sidste to århundreder slutningen af det 18. århundrede fandtes der stort set ingen demokratier, og de fleste lande var lukkede autokratier, hvor borgerne ikke havde mulighed for at vælge deres ledere. I løbet af det 19. århundrede spredte valg sig, men mange lande forblev autokratier med formelle valg, hvor borgerne manglede de frihedsrettigheder, der gør valg frie og fair. Kun få lande udviklede sig til egentlige demokratier med frie valg, og endnu færre til liberale demokratier med stærke individuelle og minoritetsrettigheder. I det 20. århundrede spredte både demokratier med frie valg og liberale demokratier sig globalt og blev almindelige styreformer på tværs af verden. I dag er verden omtrent ligeligt delt mellem demokratier og autokratier. De fleste ikke-demokratier holder formelle valg, men uden fulde frihedsrettigheder, mens omkring en tredjedel af demokratierne lever op til kriterierne for at være liberale demokratier.

 Langsigtede investeringer

Selvom verdens udfordringer fylder meget i den offentlige debat, viser dataene i dette nyhedsbrev et tydeligt og ofte overset billede: På en lang række grundlæggende områder bevæger verden sig i den rigtige retning. Flere børn overlever deres første leveår, markant færre mødre dør i forbindelse med graviditet og fødsel, og ekstreme fattigdomsniveauer er faldet dramatisk på blot én generation. Samtidig har den globale udvikling bragt større respekt for menneskerettigheder, flere demokratiske styreformer og et skifte fra smitsomme sygdomme til bedre håndterbare kroniske sygdomsbyrder.

For os som bæredygtige investorer er dette ikke blot opløftende statistik, det er afgørende kontekst. Fremskridt sker, når langsigtede investeringer i sundhed, uddannelse, stabilitet og bæredygtig vækst får lov at virke. De globale tendenser understreger, at målrettede indsatser kan skabe enorme menneskelige og økonomiske gevinster, og at vores kapital kan spille en direkte rolle i at understøtte denne fortsatte positive udvikling.

I en tid præget af usikkerhed er det derfor vigtigt at holde fast i det langsigtede perspektiv: verden forandrer sig, når vi investerer i den. Det er dette fundament, der fortsat guider vores strategi og som giver os troen på, at de næste årtier kan bringe endnu større fremskridt, hvis vi fastholder ambitionerne. Sammen kan vi skabe positive forandringer, og det er værd at minde os selv om, at håb, omtanke og fælles indsats kan føre til en lysere og mere retfærdig fremtid.

Vi håber, I får en fredfyldt december, hvor julestemningen kan brede sig.