Fra et årti defineret af ambitioner til ét defineret af handling

Med mindre end 4.000 dage tilbage til at indfri verdensmålene er tiden kommet til at skifte fra ambitioner til handling. Virksomheder er nødsaget til at accelerere transformationen til en bæredygtig fremtid og samtidig adressere de sammenkoblede og voksende udfordringer for sundhed, velvære, klima og miljø samt anti-korruption. Ledende virksomheder påvirker allerede deres sektorer, konkurrenter og regeringer til at intensivere og omdanne ambitioner til konkrete målsætninger og handlinger, og nu skal vi have alle virksomheder med på vognen.

FN’s Global Compact netværk markerer 20-års jubilæum

I juni afholdt FN’s Global Compact deres årlige konference for medlemmer og interessenter. Konferencen markerede samtidig netværkets 20-års jubilæum, og i den forbindelse har netværket udgivet en række rapporter omkring virksomheders arbejde med bæredygtighed, de udfordringer vi står overfor på globalt plan samt opstillet tre råd til tiltag, som virksomheder skal tage, hvis vi skal indfri verdensmålene inden 2030:

Råd 1: Virksomheder skal integrere de 10 Global Compact principper

Virksomheder skal fuldt integrere Global Compacts 10 principper i deres forretningsstrategier, drift og værdikæder. De 10 principper skaber en fælles ramme for, hvordan virksomheder skal agere ansvarligt og etisk og dækker menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima og miljø samt anti-korruption. Disse universelle principper har ophav i FN’s erklæringer og konventioner og repræsenterer de grundlæggende værdier, som virksomhederne bør integrere. I SDG Invest ser vi på om virksomhederne er medlemmer af Global Compact, samt på hvilket niveau de er engageret. Pr. dags dato deltager knap 15.000 virksomheder på globalt plan i netværket, hvoraf 37 af virksomhederne er at finde i SDG Invest porteføljen.

Råd 2: Virksomheder skal løfte ambitionsniveauet for verdensmålene

Virksomheder skal øge deres ambitioner om at imødekomme samfundets og planetens behov ved fuldt ud at integrere bæredygtighed på baggrund af en principbaseret tilgang til verdensmålene. I SDG Invest ser vi blandt andet på, om virksomhederne har opsat strategiske bæredygtige målsætninger med fastlagt tidslinje, samt om virksomhederne allerede har produkter/services der bidrager til indfrielsen af verdensmålene. Ifølge en Global Compact undersøgelse har 84% af respondenterne handlet på verdensmålene, mens kun 46% har indlejret verdensmålene i deres kernevirksomhed.

Råd 3: Virksomheder skal advokere og engagere sig kollektivt

Virksomheder skal advokere for ambitiøse bæredygtige målsætninger og engagere sig i kollektive handlinger. Den nødvendige ændring vil ikke ske gennem trinvise forbedringer og justeringer af ’business as usual’. Der er brug for, at flere topchefer fremviser egne ambitiøse forpligtelser og påvirker de nationale handlingsplaner for at indfri Parisaftalen. Kun via kollektive indsatser på tværs af erhvervslivet, finanssektoren, civilsamfundet, regeringer og internationale institutioner, vil vi være i stand til at tackle verdens største udfordringer. I SDG Invest analyserer vi også på, om virksomhederne har indgået i strategiske partnerskaber, der fremmer en bæredygtig agenda. I 2019, var det hele 78 % af vores porteføljevirksomheder, som havde indgået denne form for partnerskaber.

Vi vil så gerne fortælle mere

Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.

Disclaimer: Dette materiale er udarbejdet af SDG Invest, og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som anbefalinger eller rådgivning, og SDG Invest kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. SDG Invest vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og SDG Invest påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.

Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@sdginvest.dk.

Vi vil så gerne høre fra dig

Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.

Formular på nyheder