Forpligtelser til net-zero er ikke nok, men kræver realistiske planer

Der har været en stor positiv udvikling i antallet af aktører der forpligter sig til net-zero emissioner og dermed støtter op om Paris aftalen. Denne stigning i forpligtelser er afgørende, fordi aktører på tværs af samfundet har et fælles ansvar for at forhindre de værste effekter af klimaforandringerne. Det kræver at lande, byer, og offentlige institutioner og private virksomheder køber vigtigheden af Paris-aftalen, og indretter deres strategier efter at opnå Paris-aftalens målsætning om at begrænse global temperaturstigning til 1,5 grader.

Heldigvis, ses der en voksende koalition af lande, byer, selskaber og institutioner, der forpligter sig til at nå net-zero emissoner. Flere end 70 lande, heriblandt nogle af de største forurenere som EU, Kina og USA, har sat net-zero mål. Disse mål dækker 76% af globale emissioner. Derfor er der plads til håb, baseret på den fælles indsats. Samtidig har over 3000 virksomheder og finansielle institutioner arbejdet med Science-Based Targets Initiative (SBTi) for at reducere deres emissioner baseret på klimaforskning. Disse positive tendenser ses også i mange byer, uddannelsesinstitutioner og finansielle institutioner, der arbejder mod at halvere globale emissioner før 2030. Derfor ser vi heldigvis mange aktører med konkrete planer baseret på mål og forskning, der arbejder mod at nå Paris aftalen.

Målsætninger er ikke lig med handlingsplaner

Det er efterhånden sjældent, at de store globale selskaber ikke forpligter sig til bæredygtighed til en vis grad. Denne tendens ses eksempelvis i Storbritannien. Over 80% af børsnoterede britiske selskaber forpligter sig til net-zero i linje med Paris aftalen. Desværre har størstedelen, op mod 95%, endnu ikke offentliggjort realistiske handleplaner. Det skaber udfordringer med at nå 2050-planen.

Det er håbefuldt at se mange selskaber og institutioner forpligter sig og støtter op om Paris-aftalen, men det er problematisk når der ikke bliver fremlagt konkrete handleplaner. Hvis selskaber ikke offentliggør deres klimaplaner, bliver det udfordrende at stille selvsamme selskaber til ansvar for deres løfter på klima. Det er afgørende med troværdige handleplaner mod de værste effekter af klimaforandringerne.

Status på handling i Storbritannien

I 2021 ved COP26 annoncerede Storbritannien deres transitionsplan, hvor de forpligtede sig til at alle børsnoterede britiske selskaber og finansielle institutioner ville være pålagt at offentliggøre net-zero planer i 2023.  Transitionsplanerne fremlægger et vigtigt vejledende værktøj, der tydeliggør, hvordan man udvikler en detaljeret, ambitiøs og troværdig plan for at reducere CO2 udledningen. På nuværende tidspunkt er det kun få af Storbritanniens største selskaber, som er godt på vej til at have troværdige transitionsplaner.

I Storbritannien har revisionshuset EY analyseret selskabers løfter for klimahandling op imod deres planer eller mangel på samme. Ifølge analysen af EY, der netop er blevet offentliggjort, er det kun  5% af FTSE 100 selskaber, der har troværdige planer for at nå 2050-målene. FTSE er et aktieindeks, der består af de 100 børsnoterede selskaber på London Stock Exchange med den største markedsværdi. Det vil sige at det kun er 5% af FTSE 100 selskaber der har offentliggjort detaljerede planer der er i linje med Storbritanniens Transition Plan Taskforce, og dermed har troværdige planer for at nå net-zero.

EY’s analyse finder også, at 78% af FTSE virksomheder har offentliggjort planer, der kun er delvist udviklet og derfor ikke i tilfredsstillende grad har redegjort for hvordan de vil nå net-zero emissioner.  Disse virksomheder har påbegyndt arbejdet, men mangler stadig en realistisk plan for at nå hele vejen mod net-zero.

EY har analyseret net-zero planer, offentliggjort i slutningen af januar 2023, af FTSE 100 virksomheder op imod Storbritanniens transitionsplan. Af dem er 17% i gang med at sætte konkrete målsætninger, men har endnu ikke offentliggjort konkrete handlingsplaner. Det kræver snarlig handling med udførlige planer, for at vi kan nå 2050-planen, som kræver at alle gør deres pligt for vores fælles fremtid.

Troværdighed i målsætninger er afgørende for SDG Invest

Det er blevet populært at støtte op om de bæredygtige mål, men det kræver mere end løfter og gode intentioner for at vi skal nå i mål. Derfor må vi ikke tage virksomheder og institutioners løfter for givet. Det er vigtigt vi fortsat vurderer og er skeptiske overfor løfter og snak om bæredygtighed. SDG Invest undersøger grundigt, om målsætninger og handlingsplaner rent faktisk lever op til Paris-aftalen, og om selskaberne opnår deres egne løbende målsætninger.

Hos SDG Invest sætter vi en høj standard for selskaberne i vores portefølje. Det betyder at vi forventer konkrete handleplaner for virksomhedernes net-zero planer. Et positivt tegn er at over halvdelen af vores portefølje lever op til Science Based Targets Initiative (SBTi). Det vil sige, at selskaberne følger SBTi omfattende og anerkendte retningslinjer for at sikre deres klimamål stemmer overens med den seneste videnskab på klimaområdet. Dette er et afgørende middel for at  sikre at selskabernes handleplaner for klima er med til at nå 2050-planen.

Et andet afgørende middel er vores aktive ejerskab. SDG Invest engagerer alle vores selskaber, og vi presser altid på for at selskaberne tager handling på deres bæredygtige løfter. I flere af vores samtaler med selskaberne er forhindring og tilpasning til klimaforandringerne centrale emner, og vi kommunikerer også altid vores egne målsætninger om netto-nul. Dermed gør vi et stort arbejde for at holde vores selskaber til ilden for at sikre vores fælles fremtid.