Flere kvinder i virksomheders bestyrelser. Det er godt for ligestillingen, men faktisk giver det også rigtig god mening for virksomheden.

Kvinder udgør 50% af befolkningen men besidder kun 20% af danske virksomheders bestyrelsesposter. Det har længe været debatteret, hvordan man ændrer dette, men hvorfor giver det egentlig mening med flere kvinder i bestyrelsen?

50,2% af den danske befolkning er kvinder, men kvinder udgør kun 19,3% af bestyrelsesposterne i danske virksomheder. Tilmed er der i 47,5% af de 2.173 største danske virksomheder ikke én kvinde at finde i bestyrelsen.

Nu tænker du helt sikkert, at der må være en regnefejl – Danmark er trods alt kendt som et ret lige land. Desværre er det ikke tilfældet. Tallene viser det aktuelle billede af uligheden i danske bestyrelser baseret på seneste data fra Danmarks Statistik.

Antallet af kvinder i lederstillinger og bestyrelser har stået højt på dagsordenen i senere år i takt med at ligestillingsdebatten har fyldt meget i medierne. Der er mange holdninger til, hvorfor der er så få kvinder i bestyrelser, og hvordan man ændrer dette. Men faktisk blev det allerede i 2013 vedtaget, at de største virksomheder i Danmark (dem med over 250 ansatte) skulle sætte mål for, hvordan de ville øge antallet af kvinder i bestyrelsen.

8 år senere, i 2020, blev der fulgt op på loven. Her blev loven kaldet en stor fiasko. Virksomhederne er nemlig ikke blevet sanktioneret for manglende handling, og det betyder, at der den dag i dag ikke er én eneste kvinde i bestyrelsen i 1.032 af de 2.173 virksomheder , som var omfattet af loven.

Senest har regeringen taget en 180-graders drejning, da den i slutningen af februar valgte at støtte op om et EU forslag, som skal gøre det lovpligtigt for virksomheder med minimum 250 ansatte at have minimum 40% kvinder i bestyrelsen  – noget som skiftende regeringer har afvist at støtte de sidste 10 år bl.a. med begrundelsen, at vi fint selv kunne ændre dette.

Det er altså noget, der er på dagsordenen mange steder, og som deler vandene. Skal det vedtages ved lov (med risiko for, at personer udpeges udelukkende pga. køn frem for kompetencer)?  – eller er det op til virksomhederne selv at vælge sammensætningen af deres bestyrelser?

Hvorfor skal vi egentlig have flere kvinder i bestyrelserne?

Når du læser denne overskrift, tænker du sikkert, at det er det rigtige, og at det giver god mening. Og god mening giver det nemlig. Derfor har vi taget et kig på, hvad virksomhederne opnår ved at have flere kvinder i bestyrelsen.

Diversitet er allerede et fokusområde

Tag en vilkårlig virksomhed og du vil se, at bestyrelsen er sammensat af personer med forskellige kompetencer, baggrunde og erfaringer. En bestyrelse skal gerne have medlemmer med kompetencer indenfor strategi, ledelse, finans, risk management, HR osv. Ligeledes er der tit et fokus på at have medlemmer fra forskellige lande og med forskellige baggrunde fra både den private og offentlige sektor. Så hvorfor har man ikke også et naturligt fokus på køn?

Det kan mærkes på bundlinjen

Et gammelt ordsprog lyder, at kunden altid har ret. Det er i hvert fald kunderne, der bestemmer, om en virksomhed bliver succesfuld. Derfor virker det også logisk, at sammensætningen af bestyrelsen afspejler de kunder, virksomheden forsøger at sælge til. Det vurderes, at kvinder globalt er ansvarlige for 70-80% af privatforbruget. Alene af den grund virker det logisk, at kvinder er med til at udpege den overordnede retning for virksomheden. Tilmed har et studie fra McKinsey  vist, at virksomheder med en større andel af kvinder i bestyrelsen i gennemsnit har 10% højere afkast på sine investeringer, og at aktieprisen vokser 1,7 gange hurtigere.

Det betyder en større pulje af kandidater

Kvinder udgør 50,2% af den danske befolkning. Meget forenklet må det betyde, at virksomheder går glip af halvdelen af talentmassen, når der skal findes nye medlemmer til bestyrelsen. Tilmed scorer kvinder i gennemsnit højere karakterer gennem deres tid på skolebænken end deres mandlige modparter – det er altså ikke kompetencerne, der mangler, som ellers tit er argumentet for, at der ikke er flere kvinder i bestyrelserne. Virksomhederne snyder simpelthen sig selv for en masse fremragende kandidater, når fokus kun er på mænd.

Det giver en mere differentieret bestyrelse

Det er helt naturligt at ville omgås med mennesker, der ligner os selv. Det giver os muligheden for at spejle os selv i vores omgangskreds, og vi føler os som en del af noget større. Dette er også tilfældet i bestyrelser. Det anslås, at 95% af rekrutteringer til bestyrelser foregår gennem netværk. Resultatet er, at vi tit ender med bestyrelser, hvor medlemmerne er samme køn, alder, måske endda fra samme område og har samme omgangskreds. Det virker nærmest logisk, at en homogen bestyrelse, hvor ingen udfordrer den generelle linje, har potentialet til at lede til dårligere beslutninger.

Som tidligere nævnt er dette et emne, der virkelig kan dele vandene. Skal der lovgives eller har virksomhederne lov til at vælge og vrage som det passer dem? Det vil vi ikke blande os i. Til gengæld tror vi hos SDG Invest, at diversitet og ligestilling er sundt for virksomheder. Derfor mener vi også, at en aktiv dialog med virksomhederne spiller en stor rolle for at skabe forandring. Den grønne omstilling er et godt eksempel på, hvordan pres fra investorerne kan skubbe virksomheder i en bestemt retning. Det samme mener vi kan gøres for ligestilling. Når vi udvælger virksomheder til porteføljen, vægter vi ligestilling på tværs af køn og minoriteter højt. Derfor er det også et af de punkter, vi oftest udpeger, når vi er i dialog med virksomhederne.