Europa-Parlamentet afviser forslag om lempelser i bæredygtighedsregulering

Europa-Parlamentet overraskede i oktober med et nej til EU-Kommissionens Omnibus I-forslag, en pakke, der skulle forenkle og reducere kravene i EU’s bæredygtighedsreguleringer. Afstemningen, der blev afgjort med snævre stemmetal og gennemført som en hemmelig afstemning, har udløst et politisk opgør om Europas grønne kurs og skabt usikkerhed om fremtiden.

I oktober stemte Europa-Parlamentet uventet nej til et kompromisforslag om EU-Kommissionens såkaldte Omnibus I-pakke, der havde til formål at forenkle og i visse tilfælde reducere kravene i EU’s bæredygtighedsreguleringer. Afstemningen blev afgjort med snævre 318 stemmer imod, 309 for og 34 undladelser, og blev gennemført som en hemmelig afstemning.

Den mest markante ændring var en dramatisk indskrænkning af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som fastlægger kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Ifølge Kommissionens forslag skulle kun virksomheder med mere end 1.000 ansatte, mod det nuværende krav på 250 og en årlig omsætning på over €450 millioner, være omfattet af reglerne. Det ville reelt fjerne omkring 80 procent af de virksomheder, der i dag er underlagt rapporteringspligt efter de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS).

Samtidig foreslog Kommissionen en væsentlig lempelse af Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD), som pålægger virksomheder at føre tilsyn med menneskerettigheder og miljøpåvirkning i deres værdikæder. Hvor direktivet i sin nuværende form dækker både direkte og indirekte forretningsforbindelser, ville Omnibus-forslaget begrænse kravene til primært at gælde direkte samarbejdspartnere. Desuden skulle direktivet kun omfatte virksomheder med mere end 5.000 ansatte og en årlig omsætning over €1,5 milliarder, hvilket ville reducere dets rækkevidde markant.

Derudover indeholdt pakken nye begrænsninger på, hvor meget information større virksomheder må kræve fra mindre leverandører i deres værdikæder, en ændring, der ifølge kritikere kunne have gjort det betydeligt sværere at opretholde gennemsigtighed på tværs af forsyningskæder. Endelig omfattede forslaget mindre justeringer af både EU’s Taksonomi og Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), som ligeledes havde til formål at reducere rapporteringskrav og administrative processer.

Et politisk opgør om Europas grønne kurs

Omnibus-pakken blev oprindeligt lanceret af EU-Kommissionen i februar som led i en “forenkling agenda”, der skulle styrke Europas konkurrenceevne og reducere administrative byrder.  Men mange investorer, NGO’er og endda ECB har advaret om, at pakken i realiteten risikerer at udhule EU’s grønne politikker og skabe usikkerhed omkring den fremtidige tilgængelighed af ESG-data, samt kreere finansiel risiko.

Mange af diskussionerne om det foreslåede omnibus-regulativ blev afholdt bag lukkede døre, med meget lidt input fra interessenter som kapitalforvaltere og investorer, der havde håbet, at dataene fra rapporteringsreglerne faktisk ville give dem en konkurrencefordel i bæredygtige investeringer. Mange ESG-investorer er afhængige af tredjepartsestimater, som er mindre pålidelige.

En splittet politisk midte

Omnibus-afstemningen afslørede en dyb splittelse i den politiske midte i Europa.
Hvor den europæiske venstrefløj herunder Socialdemokraterne (S&D) og De Grønne ønskede at bevare de eksisterende bæredygtighedsdirektiver som fundament for EU’s grønne lederskab, har højrefløjspartier, herunder Det Europæiske Folkeparti (EPP) og konservative grupper, argumenteret for, at de nuværende krav hæmmer små og mellemstore virksomheder og truer Europas konkurrenceevne.

EPP, som havde en balancerende rolle mellem erhvervsinteresser og klimaambitioner, forsøgte at bygge bro gennem et kompromis, men endte med at splitte både midten og egne rækker. Flere moderate medlemmer frygtede, at forslaget gik for langt i retning af deregulering og ville skade EU’s internationale troværdighed som global frontløber for grøn og ansvarlig økonomisk styring.

Samtidig blev den hemmelige afstemning afgørende. Den gjorde det muligt for enkelte medlemmer at bryde med partilinjen uden politiske konsekvenser, hvilket sandsynligvis forklarer, hvorfor forslaget, som ellers forventedes at gå igennem, men i sidste øjeblik blev stemt ned.

Politisk pres og backlash

Afstemningen fandt sted midt i opfordringer fra USA og Qatar om, at EU bør ophæve CSDDD, som også vil gælde for ikke-europæiske virksomheder, der opererer inden for EU. USA og Qatar har advaret EU om, at unionens handel, investeringer og energiforsyning vil blive negativt påvirket, medmindre EU trækker sine nye, stramme regler om klima og menneskerettigheder tilbage.

Watering-down bæredygtighed

Kritikere mener, at Omnibus-pakken er et dårligt timet og uklart initiativ, der risikerer at skabe politisk og regulatorisk usikkerhed. CSRD er stadig under implementering, og CSDDD er endnu kun på vej ind i national lovgivning, hvilket gør yderligere ændringer til en kilde til usikkerhed. Selvom initiativet præsenteres som et forsøg på at reducere rapporteringsbyrder, retter det sig mod regler, der rækker langt ud over rapportering. Samtidig oplever virksomheder og markeder forsinkelser i implementering og i vurderingen af omkostninger og fordele. Initiativet risikerer også at skabe politisk usikkerhed, da en genåbning af direktiverne kan give et mere konservativt Parlament mulighed for at indføre substantielle ændringer, som potentielt kan svække reglerne. Kort sagt er Omnibus et uklart og dårligt timet forsøg, der skaber usikkerhed for virksomheder og risikerer at svække bæredygtige regulativer.

Da Parlamentet ikke godkendte Omnibus I, forbliver udkastet åbent for yderligere ændringsforslag. En endelig afstemning i plenarforsamlingen er planlagt til den 12. og 13. november 2025, og mandatet til trilogforhandlinger forventes givet i den sidste uge af november 2025.