Højere temperaturer kan ifølge en prognose fra klimaforskere føre til 451.000 dødsfald på verdensplan frem mod februar 2027. Temperaturstigningerne er i høj grad forårsaget af klimafænomenet El Niño, som ventes at blive særligt kraftigt de kommende måneder.
Hvad El Niño er
El Niño opstår, når det tropiske Stillehav ved Sydamerikas vestkyst bliver varmere end normalt. Havstrømmene i området skifter retning, og det opvarmede overfladevand trækker vestpå langs ækvator. Med det følger et fald i lufttrykket.
Konsekvensen mærkes først lokalt. Ecuador og Peru får kraftig nedbør både ved kysten og inde i landet. Landbruget får gavn af regnen, men i tørre områder kan mængderne udløse jordskred. Fiskeriet rammes også hårdt, fordi fiskebestandene trækker væk fra det varme vand. Det påvirker industrien og forbrugeren. Peru står normalt for omkring en femtedel af verdens produktion af fiskemel og fiskeolie. Da landet i 2023 aflyste den første ansjossæson i den vigtige nord-centrale fiskerizone, faldt den peruvianske fiskemelsproduktion med over halvdelen, og fiskemelspriserne steg markant.
Herfra forplanter forstyrrelsen sig. Indien oplever tørke i monsunperioden, mens dele af det sydlige USA får usædvanligt store regnmængder. Orkansæsonen i Atlanterhavet dæmpes, og på de nordlige breddegrader ændrer stormene både bane og styrke. Samlet set trækker El Niño det globale klima i en kortvarigt varmere og tørrere retning.
El Niño vender tilbage med nogle års mellemrum. Den seneste fandt sted i 2023-2024 og var en af de kraftigste El Niño-episoder i nyere tid.
Hvorfor årets begivenhed er anderledes
Det usædvanlige ved 2026 er ikke en El Niño men styrken og sikkerheden i prognoserne.
DMI beskrev allerede tidligt på året, at de internationale klimamodeller var usædvanligt enige om, at opvarmningen i Stillehavet vil stige markant hen over sommeren og efteråret. Den vurdering har holdt. World Meteorological Organization vurderer nu sandsynligheden for, at El Niño fortsætter frem til februar 2027, til tæt på 100 procent, og forventer, at den når meget kraftig intensitet, før den topper omkring årsskiftet.
Den igangværende El Niño har allerede nået temperaturer, der ifølge forskerne overgår tidligere registrerede El Niño-hændelser, flere måneder før fænomenet ventes at toppe.
Effekterne kommer oven i de menneskeskabte klimaforandringer, som i forvejen har ført til et varmere klima.
451.000 dødsfald
Den største direkte konsekvens er dødsfaldene relateret til varmen. Climate Impact Lab ved University of Chicago har beregnet, hvad den ekstra varme koster i menneskeliv. Resultatet er mere end 450.000 dødsfald på verdensplan frem mod februar 2027, som ikke ville være indtruffet, hvis ikke El Niño var der.
Dødsfaldene koncentrerer sig omkring ækvator og på den sydlige halvkugle. Tropiske lande bærer den største del, og Sydøstasien fremhæves som en af de mest udsatte regioner. Nigeria, Indonesien, Sudan, Indien og Brasilien topper listen over enkeltlande. For Nigerias vedkommende anslås 31.400 dødsfald. Til sammenligning ventes omkring 3.500 ekstra varmerelaterede dødsfald i USA.
Rapportens forfattere beskriver det som, at fænomenet flytter os frem i tiden: temperaturerne svarer til dem, der først bliver hverdag om to årtier, men de rammer, før samfundene har nået at indrette sig efter dem.
Tallene er ikke givet på forhånd. Forskerne peger på, at varslingssystemer for ekstrem varme, adgang til køling, ekstra kapacitet i sundhedsvæsenet og bedre værn for dem, der arbejder udendørs, kan reducere dødeligheden mærkbart. Prognosen viser dermed også, hvor en indsats gør mest gavn.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er mindre synlige, men veldokumenteret. Forskning perger på at, styrken svarer til El Niño i 1997-98, og det anslås at det umiddelbare tab er omkring 986 mia. dollar, cirka 0,8 procent af det globale BNP. Det centrale estimat dækker over betydelig geografisk variation: 353 mia. dollar af tabet er koncentreret i 51 lande, hvor det svarer til 3,6 procent af BNP.
El Niño ikke blot rammer væksten i selve året for begivenheden, men også dæmper de investeringer, der driver væksten fremadrettet. Fremskrevet over seks år lander estimatet på cirka 17,6 billioner dollar med et interval fra 7,2 til 28,5 billioner. Mekanismerne er kendte: fejlslagne høster reducerer landbrugsindkomster og øger importregningen, oversvømmelser ødelægger infrastruktur, og genopbygning fortrænger de offentlige investeringer, der akkumulerer til langsigtet vækst.
Fødevarer og vand
En anden stor risiko er fødevaresikkerheden i verden. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation rapporterede, at de globale fødevarepriser i august nåede det højeste niveau siden 2022.
Det særlige ved El Niño er, at fænomenet rammer flere kontinenter samtidig. Normalt opstår prischok på enkelte råvarer, fordi én region rammes af tørke eller oversvømmelse. Når nedbørsmønstrene forskydes globalt, falder høsten flere steder på én gang, og der er færre sunde høster til at udfylde behovet. Ris, palmeolie, sukker, hvede, kaffe og kakao hører til de mest eksponerede afgrøder, fordi produktionen er koncentreret i netop de tropiske regioner, hvor effekten er stærkest.
I Costa Rica har banansektoren iværksat forebyggende tiltag i plantagerne for at modstå El Niño, der risikerer at medføre ekstremt vejr. Costa Rica er blevet ramt af El Niño flere gange, især i 1997–98, 2008–09 og 2014–15, og senest under en særlig hård episode i 2023. I de hårdest ramte år, er konsekvensen et fald i produktionen af bananer. Bananer er et af Costa Ricas vigtigste eksportprodukter, og derfor kan klimarelaterede forstyrrelser, der påvirker udbuddet af frugt, få direkte konsekvenser for sektorens økonomiske aktivitet.
En varsel om fremtiden
El Niño skubber os reelt ind i fremtiden og udsætter os for temperaturer, som vil være almindelige om to årtier.
De temperaturer, der i efteråret 2026 anslås at koste 451.000 liv, er ikke ekstreme i et 2045-perspektiv. De vil være normale. Forskellen er, at samfundet ikke har nået at indrette sig efter dem.
El Niño trækker sig tilbage i løbet af 2027, men opvarmningen gør ikke. Fænomenet fungerer dermed som en forhåndsvisning af det klima, vi går i møde. Derfor arbejder vi i SDG Invest aktivt med virksomhederne i vores portefølje for at reducere CO2 emissioner for at begrænse den globale temperaturstigning. Dermed er El Niño 2026 ikke en historie om vejret. Det er en måling af, hvad hver ekstra brøkdel af en grad koster, og hvem der betaler for den.
For os er det en påmindelse om, hvorfor det miljømæssige investeringsmål er formuleret, som det er. SDG Invest har som bæredygtigt investeringsmål, at porteføljen bidrager til Parisaftalens målsætning.
Vi vil så gerne fortælle mere
Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.
Disclaimer:
Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Godt at vide om risiko og afkast
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.
For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.
Vi vil så gerne høre fra dig
Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.