Det underfinansierede område, der nu får politisk og finansiel opbakning

I 2026 er kvinders sundhed for alvor rykket op på den politiske dagsorden i Danmark og hele Norden. Et nyt dansk forskningscenter og et koordineret nordisk charter tegner billedet af et felt, der er i gang med at gå fra overset til et nyt fokusområde

Sundhed og trivsel, SDG 3, er et af de mest centrale af FN’s 17 verdensmål. Vi har tidligere skrevet om den strukturelle mangel på viden og investeringer i kvinders sundhed i oktober i 2023 og om de konsekvenser, det har. Nu her 3 år senere er kvinders sundhed for alvor rykket op på den politiske dagsorden, og den stigende opmærksomhed følges nu af konkrete forskningsmidler både i Danmark og i resten af Norden.

Et nationalt center for forskning i kvinders sundhed

I Danmark er det politiske skift meget konkret. Sundhedsstyrelsen har afsat 160 mio. kr. i perioden 2026-2029 til etablering af et Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Centeret skal samle forskningsmiljøer på tværs af landet, universiteter, hospitaler og kliniske forskningsenheder,  i et konsortium, der skal være med til at styrke videnen om kvinderelaterede sygdomme og om tilstande, der viser sig anderledes hos kvinder end hos mænd.

Baggrunden for dette er en skævhed i den medicinske forskning: Store dele af sundhedsfeltet er udviklet med udgangspunkt i mandlige forsøgspersoner, hvilket ifølge flere undersøgelser betyder, at kvinder oftere får forsinkede eller forkerte diagnoser . Sygdomme som endometriose, visse hjerte-kar-sygdomme og autoimmune lidelser fremhæves som områder, hvor viden om kvinder halter markant bagefter. Sundheds- og kirkeminister Ida Auken har i den forbindelse udtalt, at “alt for mange kvinder oplever at gå fra læge til læge uden at få svar på deres smerter eller symptomer.”

Et bredere politisk skifte i Danmark

Forskningscenteret står ikke alene. Danmark har fået sin første ordfører for kvindesundhed med et erklæret fokus på endometriose, fertilitet og overgangsalder . Samtidig har samtlige fem danske regioner for første gang afsat midler til forskning i eller indsatser relateret til kvindesygdomme i deres budgetaftaler for 2026 heriblandt en pulje på 3 mio. kr. i Region Hovedstaden.

Danmark følger her et internationalt spor:  Lignende tiltag er blevet taget op i Sverige.

Danske forskere har peget på England og Sverige som forbilleder  for, hvordan politisk prioritering kan følges op med konkrete strukturelle ændringer i sundhedsvæsenet, arbejdsmiljø og uddannelse.

Nordisk fokus

Samtidig har de fem nordiske lande, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, samlet i Det Nordiske Charter for Kvinders Sundhed 2040, forsøgt at kvantificere, hvad manglen på kønsopdelt forskning reelt koster. Charteret udarbejdet af mere end 136 bidragydere peger på markante strukturelle skævheder:

• Kun omkring 5 % af den globale sundhedsforskning går til kvinders sundhed, og blot 1 % til ikke-onkologiske kvindespecifikke tilstande.
• Kvinder diagnosticeres i gennemsnit fire år senere end mænd på tværs af 770 ikke-kønsspecifikke sygdomme, viser et studie af 6,9 mio. mennesker.
• At lukke sundhedsgabet vurderes at kunne frigøre 30-50 mia. USD årligt i Norden alene gennem produktivitetsgevinster, reducerede sundhedsudgifter og ny innovation.

Konkret organiserer charteret sin anbefaling som model bestående af tre operationelle domæner (forskning, klinisk behandling og innovation), understøttet af fire fælles infrastruktursøjler (mennesker/kompetencer, kapital, politik/regulering og data), og med offentlig oplysning og kulturel legitimitet som det bærende fundament. Pointen er, at samme infrastruktur, fx krav om kønsopdelt data, der går på tværs af forskning, behandling og innovation, og derfor giver størst effekt, når den koordineres frem for at blive bygget isoleret i hvert domæne.

Charteret introducerer desuden begrebet “Return on Inclusion” som et supplement til traditionel ROI, og peger på FemTech som en sektor i hastig vækst.

Den samfundsmæssige gevinst

Investeringer i forskning, innovation og  behandling af kvinder har flere positive effekter på samfundet og økonomien. Først og fremmest, når kvinder i gennemsnit diagnosticeres fire år senere end mænd på tværs af 770 ikke-kønsspecifikke sygdomme, betyder det reelt tabt arbejdstid, nedsat funktionsevne og i nogle tilfælde tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet . Et konkret eksempel er endometriose, hvor et internationalt studie viser, at kvinder med sygdommen i gennemsnit mister 11 produktive timer om ugen . Ganges det op på befolkningsniveau, bliver det til et betydeligt samfundsøkonomisk tab ved et nedsat arbejdsudbud pga. manglende viden på sundhedsområdet.

Et sundhedsvæsen, der reagerer sent, er dyrere end et, der forebygger tidligt. Når kun ca. 5 % af den globale sundhedsforskning går til kvinders sundhed, betyder det i praksis, at mange tilstande først bliver fanget, når de er blevet alvorlige og dyre at behandle. Bedre forskning og tidligere diagnostik er derfor ikke kun et samfundsgevinst, men også en investering, der reducerer de fremtidige udgifter til akut og kompliceret behandling.  Dermed sparer det både udgifter til behandling og er med til at øge arbejdsudbuddet.

Hos SDG Invest håber vi at denne nye bølge af investeringer i kvinders sundhed i Norden og Europa er en del af en større tendens, der vil bidrage til at løse SDG 3, og samtidig skabe økonomisk vækst.