Corporate Sustainable Due Diligence Directive: En Milepæl for Bæredygtighed i EU

Det nye Corporate Sustainable Due Diligence Directive (CSDDD) har potentiale til at omforme Europas erhvervsliv ved at kræve, at virksomheder tager ansvar for deres miljømæssige og menneskelige påvirkninger.

Hvad er CSDDD?

Det nye Corporate Sustainable Due Diligence Directive (CSDDD) skal være med til at etablere en europæisk, homogen ramme for en ansvarlig og bæredygtig tilgang til globale værdikæder. Direktivet anerkender, som så mange andre tidligere direktiver, at virksomheder har en central rolle i at skabe et bæredygtigt samfund og økonomi. Derfor fokuserer direktivet på at identificere, forebygge, mindske og tage ansvar for de negative miljømæssige og menneskelige påvirkninger, der opstår som følge af deres bredere aktiviteter i hele værdikæden. CSDDD sætter krav om, at store virksomheder skal udvikle og implementere bæredygtighedsstrategier, som bidrager til bæredygtighed og mål for klimaændringer. Dermed lukker det et legislativt hul, hvor tidligere tiltag ikke har været effektive nok. Dette krav opfordrer virksomheder til at tage ansvar for deres påvirkning på miljøet og samfundet.

CSDDD vil få direkte indflydelse på cirka 13.000 virksomheder inden for EU og omkring 4.000 virksomheder uden for EU. Specifikt påvirker det cirka 9400 virksomheder i EU med over 500 ansatte og en årlig omsætning på over €150 millioner på verdensplan. Derudover påvirker direktivet cirka 3400 virksomheder indenfor “high impact” sektorer med over 250 ansatte og en årlig omsætning på over €40 millioner på verdensplan samt drift i definerede “high impact” sektorer såsom tekstiler, landbrug og udvinding af mineraler. For denne gruppe træder reglerne i kraft to år senere end førstnævnte gruppe. Direktiver vil også påvirke cirka 4.000 non-EU virksomheder, men som har stor aktivitet i EU på linje med omsætning med ovenstående EU virksomheder.

Hvad vil det betyde for virksomheder og samfundet?

Direktivet pålægger virksomheder at etablere og overvåge due diligence-processer, der identificerer, forebygger, mindsker og tager højde for negative menneskerettigheds- og miljøpåvirkninger inden for deres operationer og værdikæder. Dermed omfatter direktivet integration af due diligence i virksomhedens markedsstrategi og overvejelse af implikationerne af deres beslutninger for menneskerettigheder, klimaændringer og miljøet.

Direktivet indfører også pligter for toplederne i de omfattede EU-virksomheder. Disse pligter inkluderer oprettelse og overvågning af implementeringen af due diligence-processer og integration af due diligence i virksomhedens strategi. Hertil kommer, at topledelse skal agere i virksomhedens bedste interesse og samtidig tage hensyn til de bredere samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af deres beslutninger vedrørende menneskerettigheder, klimaændringer og miljøet.

Konkret kræver CSDDD, at disse virksomheder udvikler planer, der identificerer og adresserer deres klimapåvirkning, herunder reduktion af drivhusgasemissioner, omstilling til vedvarende energikilder, effektivisering af ressourceforbrug og tilpasning til de forventede virkninger af klimaforandringer. Identifikationen refererer til processen, hvor virksomheder skal identificere, vurdere og forstå de potentielt negative miljø- og menneskerettighedsmæssige påvirkninger, der kan opstå som følge af deres aktiviteter og operationer, både direkte og gennem deres værdikæder.

Virksomheder skal indsamle relevante data om deres aktiviteter, leverandører, og andre relevante interessenter for at forstå deres påvirkning på miljø og menneskerettigheder. Dette kan omfatte indsamling af oplysninger om energiforbrug, affaldshåndtering, arbejdsforhold osv.

Ved hjælp af de indsamlede data og analyser vurderer virksomhederne risici for negative miljø- og menneskerettighedspåvirkninger. Dette kan omfatte identifikation af områder, hvor der er risiko for forurening, overtrædelser af arbejdsstandarder, eller krænkelser af lokale samfunds rettigheder. Baseret på risikovurderingerne og dialog med interessenter vil virksomhederne udvikle planer for at adressere og håndtere de identificerede risici. Dette kan omfatte implementering af politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger for at forebygge og minimere negative påvirkninger.

Ved at gennemføre denne identifikationsproces kan virksomhederne proaktivt mindske deres miljø- og menneskerettighedsmæssige påvirkninger og opfylde kravene i CSDDD-direktivet om at identificere, forebygge, mindske samt tage højde for sådanne påvirkninger.

Denne tilgang sigter mod at afstemme virksomheders interesser med EU’s forpligtelse til bæredygtighed og beskyttelse af grundlæggende rettigheder. CSDDD repræsenterer et betydeligt skift mod mere ansvarlige og etiske forretningsprosisser. CSDDD stammer fra Den Europæiske Unions behov for obligatorisk due diligence vedrørende menneskerettigheder, klimaændringer og miljøbeskyttelse, da eksisterende rapporter og frivillige foranstaltninger ikke er tilstrækkeligt effektive

For borgerne betyder det nye direktiv bedre beskyttelse af menneskerettigheder, herunder arbejdsrettigheder, hvilket sikrer retfærdige arbejdsforhold og levevilkår, samt skabelse af et sundere miljø, der ikke kun gavner den nuværende befolkning, men også fremtidige generationer. Direktiver sigter også efter at øge tilliden til virksomheder på grund af deres forpligtelse til at håndtere deres negative påvirkninger på samfundet og miljøet. Mere gennemsigtighed giver borgerne mulighed for at træffe informerede valg om deres forbrug og investeringer. Sidst, men ikke mindst, giver det bedre adgang til retfærdighed for ofre for virksomheders negative virkninger på menneskerettigheder og miljø.

Fremtiden for CSDDD

CSDDD skal vedtages af Parlamentet og det forventes at det vil ske i løbet af april måned 2024. Derefter har virksomhederne to år til at implementere CSDDD, hvilket betyder at direktivet tidligst træder i kraft i 2026.

Topledere vil få et udvidet ansvar for virksomhedens due diligence processer. Medlemsstaterne ville derfor ændre deres love og reguleringer vedrørende topledernes pligter, ved at tilføje overvejelse af “menneskerettigheder, klimaændringer og miljømæssige konsekvenser” til deres eksisterende pligter.

Reglerne om virksomhedsbæredygtigheds-due diligence vil blive håndhævet gennem administrative tilsyn. Medlemsstaterne vil udpege en myndighed til at føre tilsyn og pålægge effektive og  proportionale sanktioner, herunder bøder og påbud om overholdelse. På europæisk niveau vil Kommissionen oprette et Europæisk Netværk af Tilsynsmyndigheder, som vil samle repræsentanter fra de nationale organer for at sikre en koordineret tilgang til håndhævelse af due diligence.

Mange virksomheder i SDG Invests portefølje er allerede  stor forståelse for deres indvirkninger på klima og samfundet og har derfor politikker og procedure for at minimere deres negative indvirkninger. Vi glæder os over hvor mange virksomheder der allerede frivilligt går forrest når det kommer til bæredygtighed, men vi ser også frem til at især store virksomheder, som bærer et enormt ansvar, bliver forelagt krav om at passe på mennesker, klima og vores fælles samfund.