COP28 – Succes eller endnu en fuser?

For første gang nævnes olie, kul og gas som årsag til klimakrisen. Aftalen skaber både håb og skuffelse, men hvilke konkrete handlinger er bag den nye aftale for at udfase fossile brændstoffer?

Inden årets afslutning fandt det 28. klimatopmøde sted i Dubai, og resultaterne giver blandede følelser. Det haster mere end nogensinde før at redde klimaet, før det er for sent, og nogle påpeger, at det står meget værre til, end vi tror. 

Den seneste FN-aftale ved COP28 i Dubai har markeret et afgørende skridt ved for første gang at inkludere olie, kul og gas som centrale faktorer i klimaindsatsen. Aftalen understreger behovet for, at landene omstiller sig væk fra fossile brændsler. Dog skaber formuleringen en kamp om præcis, hvorvidt der er en forpligtelse til at udfase eller nedfase disse brændsler. Mange havde håbet på mere konkrete mål eller en klar plan, men desværre mangler aftalen sådanne specifikationer.

I diskussionen om bæredygtighed og klimaindsats er formuleringen af afgørende betydning, og her ser det ud til, at der er en uklarhed omkring selve engagementet. Aftalen fastslår ikke entydigt en forpligtelse, mål eller en konkret plan for at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Dette manglende præcisionsniveau kan udfordre den overordnede effektivitet af aftalen.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er klare målinger, forpligtelser eller planer, der er tilstrækkeligt defineret til at møde de globale bæredygtighedsmål.. Med kun seks år til at halvere CO2-udledninger, som påpeget af nogle kommentatorer, rejser det spørgsmål om, hvorvidt aftalen er tilstrækkelig ambitiøs for at tackle den presserende klimakrise .

Når vi her hos SDG Invest vurderer virksomheder på bæredygtighed, ser vi blandt andet på målsætninger og faste planer for handling. Det betyder at aftalen, der kom på plads i Dubai, får ikke nogen god karakter i vores bog.

Et andet af hovedpunkterne fra aftalen er, at landene forpligtet sig til at tredoble produktionen af grøn energi, såsom vindmøller og solceller, inden 2030. Samtidig er der en målsætning om at fordoble energieffektiviteten, hvilket kan opnås gennem tiltag som forbedret isolering af huse for at mindske energispild.

Disse forpligtelser sender et klart signal til private investorer. Når lande forpligter sig til at øge brugen af grøn energi og øge energieffektiviteten, skaber det en positiv indikation for investorer om, at der vil være en stigende efterspørgsel efter grønne teknologier og løsninger. Dette kan gøre investeringer i vedvarende energi mere attraktive og bæredygtige på lang sigt. Derfor håber vi at endnu flere vil vende sig mod bæredygtige investeringer og dermed væk fra fossile brændsler.

På topmødet lancerede Danmark initiativet “Blended Finance for Energy Transition” (BFET) med det formål at fremme private investeringer i den grønne omstilling. Konceptet bag BFET indebærer, at en række lande stiller offentlige midler til rådighed som sikkerhed, så private virksomheder kan investere i bæredygtige energiprojekter.

I praksis betyder det, at Danmark og USA hver især bidrager med omkring 100 millioner kroner til dette initiativ. Disse midler vil blive anvendt i en udbudsrunde. Målet er at tiltrække private investorer ved at minimere risikoen ved at bruge offentlige midler som en form for garanti eller sikkerhed.

BFET-initiativet sigter derfor mod at accelerere den grønne omstilling ved at mobilisere privat kapital, samtidig med at det reducerer investeringsrisikoen for private aktører. Dette skridt kan potentielt øge finansieringen af bæredygtige energiprojekter og bidrage til opnåelsen af klimamål. Udbudsrunden og de involverede aktørers engagement vil være afgørende for at evaluere, hvordan dette initiativ konkret vil påvirke den grønne omstilling globalt.Udover BFET har Danmark lanceret “Investment Mobilization Collaboration Arrangement” (IMCA), som er et nyt samarbejde mellem Danmark, Finland, Sverige og USA. Dette arrangement er designet med det overordnede formål at mobilisere flere milliarder dollars i privat kapital specifikt rettet mod klimainvesteringer, og dette skal realiseres inden 2026.

IMCA fokuserer på at tiltrække private investeringer til projekter og initiativer, der adresserer klimaforandringer og bæredygtig udvikling. Ved at samle kræfterne fra flere lande søger IMCA at styrke den økonomiske støtte og engagement fra private sektorer for at øge finansieringen af projekter, der reducerer klimaaftrykket og fremmer bæredygtige løsninger

Disse initiativer signalerer en bevægelse væk fra fossile brændstoffer, hvilket kan påvirke investeringsbeslutninger ved at skabe incitament og skubbe investorer mod mere bæredygtige og miljøvenlige projekter. Det understreger betydningen af ​​en global overgang til grøn energi og energieffektivitet som en langsigtet strategi for både nationer og den private sektor.

Et andet af hovedpunkterne ved dette topmøde var skabelsen af en fond til tab og skader, der sigter mod at hjælpe lande, der rammes af ødelæggelser som følge af klimaforandringer. Fond til Tab og Skade er oprettet med det formål at støtte lande, der lider under omfattende skader og tab forårsaget af klimaforandringer, især dem i det globale syd. Dette kan omfatte ekstreme vejrforhold, havstigninger, tørke og andre forhold relateret til klimaforandringer.

Afsættelsen af finansielle midler til fonden har dog ikke været tilstrækkelig. Dette kan begrænse fondens evne til effektivt at håndtere de store udfordringer, som klimarelaterede skader og tab medfører. Diskussionerne om, hvilke rigere lande der skal bidrage og i hvilket omfang, har skabt uenighed og kan forsinke fondens opbygning af tilstrækkelig kapital.

Eksperter påpeger også, at der er “smuthuller” i fondens struktur, hvilket antyder, at der er usikkerhed om, hvordan midlerne faktisk vil blive brugt. Dette kan skyldes manglende klare retningslinjer eller mekanismer for, hvordan fonden skal forvaltes, eller det kan indikere bekymringer omkring gennemsigtighed og ansvarlighed i anvendelsen af midlerne.

I det store hele understreger dette, at mens der er bestræbelser på at imødekomme behovene i lande, der lider mest under klimaforandringer, er der stadig udfordringer med at mobilisere tilstrækkelig finansiering og etablere effektive mekanismer for at håndtere tab og skader.

Hos SDG Invest har vi altid ment at investering i grøn omstilling og bæredygtighed er fremtiden. Vores strategi er at finde fremtidens vindere, så dermed ønsker vi at udfase fossile brændsler.. Vi håber den bevægelse vil blive accelereret yderligere på baggrund af den seneste COP28. Dog er der stadig lang vej til målet, og det vi lægger vægt på hos os, er konkrete målsætninger og planer. Det mangler både for omstillingen væk fra fossile brændsler, samt for fonden for tab og skade, der skal hjælpe de lande, der er mest påvirket af de klimaforandringer, rige lande producerer. Vi håber der i de kommende klimatopmøder bliver lagt konkrete planer for disse aftaler. Indtil da, ser vi positivt på de initiativer der øger investeringer i grøn energi.

FN’s COP28 i Dubai efterlader et kompliceret mix af følelser og resultater. Aftalen, der for første gang inkluderer olie, kul og gas som centrale faktorer i klimaindsatsen, har skabt både håb og skuffelse. Mens det er et betydeligt skridt at erkende årsagerne til klimakrisen, mangler selve aftalen konkrete forpligtelser om udfasning eller nedfasning af fossile brændsler.

Den manglende præcision i aftalens formulering rejser spørgsmål om dens effektivitet, især da der er et presserende behov for at halvere CO2-udledninger inden for de næste seks år. I vurderingen af virksomheders bæredygtighed er det klart, at aftalen ikke opfylder målet, da den ikke indeholder klare målsætninger eller planer for handling.

På trods af dette indeholder aftalen positive elementer, herunder landenes forpligtelse til at tredoble produktionen af grøn energi og fordoble energieffektiviteten inden 2030. Dette sender et klart signal til private investorer om den voksende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger.

Samlet set reflekterer COP28’s resultater kompleksiteten i klimaforhandlingerne, hvor positive skridt er ledsaget af uklarheder og udfordringer. Aftalens reelle indvirkning vil afhænge af landenes engagement og evne til at omsætte intentioner til konkrete handlinger for at tackle den presserende klimakrise.