COP26: En opsummering

For næsten 30 år siden mødtes verdens ledere for første gang for kollektivt at tackle klimaændringerne. FN opfordrede landene til at tilslutte sig klimakonventionen, som skulle forpligte hvert land til at nedbringe deres drivhusgasser. Siden da har de lande, der har tilsluttet sig konventionen, mødtes årligt for at drøfte fremskridt og udfordringer – senest ved COP26 i Glasgow, Skotland.

Ifølge forskere beskytter vi bedst planeten mod de farlige virkninger af klimaændringerne ved at holde den globale opvarmning under 1,5 graders celsius. På nuværende tidspunkt er vi imidlertid ikke på rette vej til at gøre dette, da den globale temperatur er stigende. Som følge heraf, er det er yderst hastende, at vi gør noget for at bekæmpe klimaændringerne. COP26 samlede verdens ledere med henblik på at handle i fællesskab for at begrænse temperaturstigningerne og klimaændringerne. De vigtigste mål for klimakonferencen var derfor at:

• forpligte sig til mere ambitiøse mål for at reducere drivhusgasemissionerne senest i 2030
• drøfte foranstaltninger til at tilpasse sig klimaændringernes uundgåelige virkninger
• øge finansiering til klimaindsatsen, navnlig til udviklingslande

Ifølge forskere beskytter vi bedst planeten mod de farlige virkninger af klimaændringerne ved at holde den globale opvarmning under 1,5 graders celsius. På nuværende tidspunkt er vi imidlertid ikke på rette vej til at gøre dette, da den globale temperatur er stigende.

Hvilke initiativer blev besluttet på COP26?

Ved COP26 blev der gjort betydelige fremskridt efter to ugers forhandlinger mellem parterne. Blandt de vigtigste initiativer var:

• øgede forpligtelser til at tilvejebringe midler til at hjælpe udviklingslandene med at tackle klimaændringer
• vedtagelse af det globale metantilsagn
• færdiggørelse af Prisregelsættet

Der er indtil videre gjort gode fremskridt på finansielle problemstillinger. På COP26 lovede en række industrilande at øge deres finansielle bidrag til udviklingslandene, så det forventes, at målet på 100 mia. USD om året nås i de kommende år. Derudover lancerede COP26 en proces om at yde bistand fra industrilande til udviklingslande med henblik på at sætte et nyt kollektivt finansielt mål efter 2025.

Parisaftalens regelsæt blev færdiggjort på konferencen. De sidste manglende elementer blev vedtaget, dvs. tidsrammerne for nationalt fastsatte bidrag, reglerne for internationale CO2-markeder (artikel 6) og reglerne om gennemsigtighed i rapporteringen. Dette afslutter forhandlingerne om regelsættet efter seks år og giver mulighed for at fokusere på implementeringen for at nå Parisaftalens mål.

”Global Methane Pledge” blev vedtaget, der forpligtede underskriverne til at reducere metanemissionerne med 30 % inden 2030. Derudover blev erklæringen om skov- og arealanvendelse vedtaget.

Nationalt bestemte bidrag (Nationally Determined Contributions)

Lande, der endnu ikke har indsendt deres nye eller opdaterede nationalt bestemte bidrag og langsigtede klimastrategier, blev inviteret til at gøre det senest på næste COP-møde. Alle parter blev også inviteret til at styrke deres nationalt bestemte bidrag inden udgangen af 2022 i overensstemmelse med Parisaftalens mål og de seneste videnskabelige resultater. Derfor er der opnået enighed om at indkalde til et årligt ministermøde for at styrke 2030-klimaambitionen.

Ved COP26 blev der givet følgende forstærkende tilsagn:

• Indien skal opnå klimaneutralitet i 2070 og et mål på 50 % vedvarende energikilder i 2030
• USA er indstillet på at vedtage en langsigtet klimastrategi for klimaneutralitet
• Sydkorea skal opdatere sine nationalt bestemte bidrag til 40 % sammenlignet med 2018
• Nigeria skal være klimaneutralt i 2060.

Det er ved EU-lovgivning bestemt, at EU skal reducere drivhusgasser med 55 % i 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050.

SDG Invest forpligter sig til klimamål

På trods af disse initiativer, er der dog behov for yderligere indsats i de kommende år for at nå 1,5 grader celsius målet. Ved COP26 opfordrede EU derfor andre til at øge deres tilsagn og tiltag for at nedbringe emissionerne og øge tilpasningsindsatsen for at holde Parisaftalens mål inden for rækkevidde.

Ved SDG Invest er vi vores ansvar bevidste. Vi deltager derfor i kapløbet mod klimaneutralitet ved at forpligte os til ambitiøse klimamål for vores aktieportefølje. Vi har altid været gennemsigtige omkring vores indflydelse på planeten og disse mål er derfor en naturlig forlængelse af vores igangværende arbejde med bæredygtige investeringer.

Hos SDG er vores investeringsfilosofi centeret omkring aktivt at bidrage til opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling. Vi foretager impact-investeringer i globale børsnoterede virksomheder, der er drivkræfter bag den bæredygtige transformation. Vores porteføljevirksomheder tager lederskab i at transformere deres forretning til en bæredygtig verden.

Vores mål er konstant at være i front med bæredygtig udvikling, og vi forpligter os derfor til et mål om net zero-udledning i vores portefølje i 2040. Med denne forpligtelse støtter vi den globale indsats for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius. Dette mål vil vi nå gennem et fortsat fokus på at engagere virksomheder gennem dialog og aktivt ejerskab. Vi engagerer virksomheder på egen hånd og som en del af globale investoralliancer såsom Climate Action 100+, hvorigennem vi samarbejder med investorer for at opfordre virksomheder til at øge deres klimaambitioner.

Desuden sigter vi mod at opnå net zero-emissioner ved at inkorporere forpligtelser til Science Based Targets Initiative til vores porteføljestyring. Science Based Targets Initiative giver virksomheder mulighed for at sætte emissionsreduktionsmål, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen, og som er verificeret af den seneste klimavidenskab. Vi mener derfor, at en tilpasning af vores portefølje til Science Based Targets Initiative er den bedste måde for os at deltage i kapløbet mod klimaneutralitet.

Hos SDG har vi sat følgende mål, som vi forpligter os til:

• Inden 2025: 100 % af vores porteføljevirksomheder vil have opnået status som ”Targets Set” med Science Based Targets Initiative
• Inden 2030: 100 % af vores porteføljevirksomheder vil have sat net zero-mål med Science Based Targets Initiative
• Inden 2040: 100 % af vores porteføljevirksomheder vil have opnået net zero-emissioner.