Beskyttelse af naturen kan afværge fald i det globale BNP på USD 2,7 billioner om året ved år 2030

En ny rapport fra Verdensbanken anslår, at sammenbruddet af udvalgte økosystemtjenester fra naturen – så som vild bestøvning, tilførsel af mad fra havfiskeri og tømmer fra naturligt forekommende skove – kan resultere i et fald i det globale BNP på USD 2,7 billioner årligt ved år 2030.

Ifølge rapporten ”The Economic Case for Nature” tager konventionelle økonomiske modeller ikke højde for de faldende tendenser i økosystemtjenester og leverer dermed alt for optimistiske scenarier for økonomisk vækst. Når tabet af økosystemtjenester er inkluderet, vil prognoserne for økonomisk vækst falde. Hvis der ikke tages de nødvendige skridt, kan der være 46 millioner hektar naturareal konverteret inden 2030. Det vil medfølge konsekvenser for landbrugsudbyttet, fiskerisektoren og industrier, der er afhængelige af tømmer, hvilket medfører til et tab i den globale BNP på op mod USD 225 milliarder inden 2030.

Lavindkomstlande står for skud

Det er især lavindkomstlande, der bliver hårdest ramt. Rapporten fremhæver, at Subsaharisk Afrika og Sydasien vil lide den mest relative nedgang i det reelle BNP grundet sammenbrud af økosystemtjenester i 2030, hvis business-as-usual fortsætter. Her vil et sammenbrud af økosystemtjenester ifølge rapporten medføre et fald på henholdsvist 9,7 % og 6,5% årligt i 2030 grundet afhængighed af bestøvede afgrøder og begrænset evne til andre produktionsmuligheder.

Politikker og målrettet handling

Politikker, der gavner naturen, kan reducere risikoen for tab af økosystemtjenester og vil tilgodese både biodiversitet og økonomiske resultater. Rapporten beviser, at en kombination af nøje udformede og koordinerede politikker – især dem, der støtter innovation i landbruget – kan samtidig gavne biodiversitet og udvikling. Det er desuden beregnet, at man via målrettede politikker kan undgå op til 50 % konvertering af naturareal og samtidig opnå stigning i den globale BNP i 2030 på ca. USD 50-150 milliarder. Her er det bevist, at investeringer i landbrugsteknologi forbedrer miljøresultaterne væsentligt – især i udviklingslande. Koordineret indsats på globalt plan er nøglen til succes for politiske reformer.

FN’s konvention om biologisk mangfoldighed

Konventionen om biologisk mangfoldighed pålægger, at alle medlemslande samarbejder for at sikre biodiversiteten på kloden gennem koordineret indsats. Målet med konventionen er at bevare klodens biodiversitet, fremme bæredygtig brug af ressourcer samt fordele fordelene ved genetiske ressourcer retfærdigt. Sekretariatet for konventionen har frigivet det første udkast til et nyt framework for biodiversitet, der skal guide globale aktioner frem til 2030 for at bevare og beskytte naturen. Frameworket består af 21 målsætninger og 10 milepæle, herunder, som skal sikre, at vi i 2050 lever i harmoni med naturen.

Frameworket giver en unik mulighed for at mobilisere forskellige interessenter – både økonomiske, finansielle og private – og forpligte dem til afgørende handlinger for at vende tab af økosystemtjenester gennem bevarelse og bæredygtig anvendelse.

Fokus på natur og biodiversitet ved SDG Invest

Hos SDG Invest mener vi forsat, at virksomhedernes arbejde med biodiversitet vil blive lige så vigtig fremadrettet, som deres arbejde med klima, og vi mener, at det er vores pligt, som investor, at skubbe virksomhederne i denne retning gennem aktivt ejerskab. Natur og biodiversitet er desuden parametre i vores bæredygtige scoring af potentielle porteføljevirksomheder, og vi følger udviklingen på Science Based Targets for naturen og biodiversitet.