5 gode historier, som skal minde os om, at der stadig er håb for en mere bæredygtig fremtid

Når snakken falder på bæredygtighed (og især klima, som nok er den største udfordring mennesket står over for), er det svært nogle gange ikke at føle, at det hele er lidt håbløst. Vi bliver konstant bombarderet i medierne med historier om, at mængden af co2 i atmosfæren aldrig har været højere, at vi ikke længere kan nå 1,5-graders målsætningen under Paris Aftalen, og at “the ice is melting at the poles”, som kun Villy Søvndal kan sige det.

Og ja, vi har ryggen mod muren. Ikke alene sker der slet ikke nok (eller hurtig nok) action på mange områder. Vi skulle også være startet med at gøre noget, ved især klimaet, 30-40 år tidligere – dengang vi i 1998 første gang offentlig fandt ud af, at årsagen til stigende temperaturer primært skulle findes i stigende mængder klimagasser i atmosfæren. Det vidste olieselskaberne nemlig allerede i 70’erne, men valgte i stedet aktivt at forsøge at skabe tvivl om klimaforandringerne.

Omvendt er det også vigtigt, at vi ikke glemmer at tænke positivt. Det er en kæmpe udfordring, vi står overfor – men hvis vi løser klimaudfordringen, vil vi allerede være et skridt tættere på at løse mange af de andre globale udfordringer, vi står over for. De naturlige økosystemer er nemlig tæt forbundet, og klimakrisen er nok den enkeltstående krise, der har størst konsekvenser for andre ting.

Derfor slår vi i denne måned et slag for de gode historier. Læs med, når vi lister 5 gode historier nedenfor.

Globale udledninger af co2 steg mindre end forventet i 2022, drevet af en større andel af vedvarende energi 

Men selv om vi tænker positivt, så vil der være negative historier. Igen i 2022 steg verdens samlede co2-udledninger – på trods af, at verdens lande allerede i 2015 med Paris Aftalen blev enige om at nedbringe verdens co2-udslip. Stigningen var primært drevet af energirelaterede emissioner, som udgør over 70% af de samlede emissioner.

Positivt er det til gengæld, at de energirelaterede emissioner steg mindre end forventet. Faktisk steg de med mindre end 1% (i 2021 steg de med 6%). Det er en direkte konsekvens af udrulningen af vedvarende energi, varmepumper og energiforbedringer. Så selvom udledningerne fra både olie og kul steg i takt med at energikrisen rasede, er vedvarende energi for alvor begyndt at bide sig fast. Det bliver spændende at se udviklingen næste år, når mange af de projekter, der er planlagt som følge af energikrisen, ser dagens lys.

Verden får sin første traktat på havområdet i 40 år 

Så til noget, der er helt friskt fra trykken. I starten af marts blev der i FN-regi underskrevet en traktat, som skal beskytte miljø og dyreliv i internationale farvande (kun 1,2% af det areal er i dag beskyttet. Det skete efter 38 timers maraton forhandlinger i FN’s hovedkvarter i New York – og efter 10 års samlede forhandlinger.

Aftalen er historisk, fordi det er første gang i 40 år, at verdens lande er enige om en aftale på havområdet, der skal beskytte miljø og dyreliv. Målet med traktaten er at beskytte 30% af verdens samlede havareal.

Biden underskriver den største amerikanske klimapakke nogensinde

Skiftende præsidenter i USA har forsøgt at introducere lovgivning, som skulle bekæmpe klimaforandringer. Men ingen er lykkedes med det som Joe Biden. I sensommeren sidste år underskrev han ‘Inflation Reduction Act’, som samlet lyder på 750 milliarder dollars, hvoraf rekordhøje 369 milliarder dollars er øremærket til at bekæmpe klimaforandringerne, udbrede brugen af fornybare energikilder og forbedre energi sikkerheden.

Pakken har desværre primært været kritiseret på vores side af andedammen for at skævvride konkurrencen til fordel for amerikanske virksomheder og på bekostning af europæiske virksomheder. Men ser man bort fra det politiske slagsmål og fokuserer på klimaet, er det en kæmpe sejr. USA har i mange år været anklaget for en fodslæbende klimaindsats (især med tanke på at USA har udledt 28% af de akkumulerede emissioner siden 1750). Nu er det så bare op til EU at komme med et modspil, så vi kan få dobbelt op på effekten.

Solenergi overtager førstepladsen som den største energikilde i 2027 

Skruer vi tiden 10 år tilbage var solceller noget, kun de færreste snakkede om. I 2013 udgjorde energi fra solceller sølle 2,3% af den samlede energiproduktion i verden. Og mens vind udgjorde 5,1%, var tallet 31% for kul og 26% for naturgas.

Men meget har ændret sig siden. Prisen på solceller er faldet 90% siden 2009 og solceller udgør 60% af den samlede kapacitet, der bliver installeret i øjeblikket. Med andre ord er kapaciteten fra solceller forudset til at blive tredoblet i perioden 2022-2027, og det betyder, at solceller i 2027 forventes at blive den største kilde til energiproduktion. På det tidspunkt forventes solceller at kunne dække 22,2%, vind 14,4%, mens kul falder til 20,9% og naturgas til 19,1%.

Det betyder sandsynligvis også, at prisen falder yderligere (og tilsvarende, at prisen på olie og naturgas bliver relativt højere), ligesom større efterspørgsel forhåbentlig leder til flere teknologiske gennembrud.

Finansverdenen er begyndt at få øjnene op for, at investeringer i fossile brændstoffer er en dårlig forretning

At hive fossile brændsler op af jorden kræver massive investeringer. Derfor har industrien i flere årtier været en guldfugl for finanssektoren. Men det ser ud til, at tiden begynder at løbe fra den gruppe af kunder. I hvert fald kommer flere og flere banker til at afvise nye fossile kunder i døren

I december 2022 annoncerede én af verdens største banker, britiske HSBC, at den ikke længere vil låne penge ud til nye olie- og gasfelter, som er godkendt efter udgangen af 2021. Også den britiske bank NatWest annoncerede i februar 2023, at olie- og gas kunderne heller ikke her skal forvente udlån til udforskning af nye olie- og gasfelter.

Og på den hjemlige front er der også kommet andre boller på suppen. I januar 2023 annoncerede Danske Bank, at den fremover kun vil låne penge til selskaber, som forpligter sig til ikke at ekspandere med nye olie- og gas projekter.

Der er stadig lang vej igen, før bankerne er helt ude af de fossile kilder. Formuleringerne betyder nemlig, at bankerne stadig kan låne penge til eksempelvis en eksisterende olieproducent, som vil udbygge kapaciteten i et eksisterende oliefelt, så der går nok mange år før bankerne helt stopper med at finansiere den fossile industri. Men der tegner sig et billede af, at finansverdenen så småt begynder at indse, at gevinsterne fra udlån til fossil industrien, ikke kan stå på mål for de risici der følger med.