3 bæredygtighedstrends der vil definere aktiemarkederne i 2022

Der sker utrolig mange spændende ting på bæredygtighedsdagsordenen i disse dage. Der foregår en masse inden for klima, biodiversitet, ESG, naturbaserede løsninger, diversitet, cirkulær økonomi, med mere. Men hvad er op og ned? Vi giver her vores bud på tre bæredygtighedstrends, der kommer til at definere aktiemarkederne i 2022.

Strengere lovkrav for bæredygtig finansiering

I takt med at bæredygtighed er rykket højere og højere op på dagsordenen, er behovet for strengere krav til bæredygtig finansiering ligeledes steget.

På tværs af markeder bliver der stillet stadigt højere krav til investeringers hensyn til bæredygtighed. Det mest toneangivende bud på højere krav til bæredygtig finansiering findes i EU’s disclosure forordning (Sustainable Finance Disclosure Regulation eller i folkemunde SFDR), som har til formål at klassificere investeringsprodukter ud fra en række bæredygtige kriterier for at gøre det lettere for investorer at sammenligne produkter og ultimativt bidrage til at opnå målene i EU’s Green Deal.

SFDR opdeler således investeringsprodukter i tre klasser:

• Artikel 6 (produkter uden et specifikt bæredygtighedsfokus)
• Artikel 8 (produkter, som promoverer bl.a. miljømæssige eller sociale kriterier)
• Artikel 9 (produkter med et specifikt bæredygtighedsmål).

SFDR så dagens lys første gang i foråret 2021, hvor finansielle aktører blev påkrævet at rapportere på en række overordnede parametre. 1. januar 2022 blev kravene styrket, og der kræves nu blandt andet en mere detaljeret disclosure og årlig afrapportering. Ligeledes opjusteres kravene i EU-taksonomien, som fra 1. januar omfatter tekniske screeningkriterier for, hvornår en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage til det respektive mål inden for de 2 første mål: ’Modvirkning af klimaforandringer’ og ’Tilpasning til klimaforandringer’

Ligeledes arbejdes der i andre finansielle markeder på lignende krav, som kommer til at påvirke investeringer i 2022 og fremover. For de nysgerrige har MSCI lavet en oversigt, som sammenligner kravene i de forskellige landes forordninger.

Stærkere rapporteringskrav forventes også at bidrage til en mere gennemsigtig brug af begrebet ESG, der siden 2018, hvor alle begyndte at snakke om ESG, har været en stor jungle af forskellige begreber, standarder, med nere, som har givet grobund for greenwashing. I takt med, at der kommer et stigende lovmæssigt fokus på ESG, og at virksomhederne får bedre adgang til data, er forventningen, at ESG går en mere strømlinet og transparent fremtid i møde.

Et stigende fokus på ’S’ i ESG

Mens E’et i ESG (Environment) er løbet med al opmærksomheden de senere år, har det stået mere stille til for ’S’ (Social) og ’G’ (Governance). Men i 2022 forventes især S’et at komme i søgelyset takket være bl.a. COVID-19.

Pandemien har nemlig ramt utrolig skævt på tværs af køn, befolkningsgrupper og lande og har således været med til at sætte fokus på den ulighed, der især findes inden for blandt andet sundhed og diversitet.

Med afsæt i pandemien er der således kommet fokus på, hvordan virksomheder behandler sine medarbejdere, leverandører og kunder. Derfor forventer vi også, at investorer i det kommende år vil kræve ekstra meget opmærksomhed på dette aspekt af ESG – ikke kun internt i virksomheden, men på tværs af hele værdikæden, og ligeledes at dette punkt kommer til at ligge højt på dagsordenen på direktionsgange verden rundt.

I en verden, hvor integration af værdikæder på tværs af lande og globalisering i stigende grad spiller en større rolle, er det også vigtigt at have en sammensætning af medarbejdere, som reflekterer et globalt fokus. En rapport fra McKinsey viser eksempelvis, at mere diversificerede teams øger effektiviteten og leder til bedre beslutninger. Det er for eksempel 25 pct. mere sandsynligt, at virksomheder i den øverste kvartil målt på diversitet i direktionen præsterer over gennemsnittet sammenlignet med virksomheder i fjerde kvartil – en trend der har været tiltagende siden 2014.

Mange virksomheder rapporterer i forvejen på nogle af disse sociale parametre, enten pga. nationale lovkrav eller på grund af interesse fra stakeholders. Vi forventer, at inklusion og diversitet på tværs af blandt andet køn, race, etnicitet, sårbare grupper og kultur kommer til at spille en endnu større rolle i 2022, både for virksomheder og for investorer – og måske endnu mere vigtigt, at der ikke kun er fokus på selve virksomheden, men på hele værdikæden.

Biodiversitet og naturbaserede løsninger

Allerede i vores forventninger til 2021 beskrev vi, hvordan biodiversitet ville blive et centralt fokus for bæredygtige virksomheder og investorer i 2021. Biodiversitet har været på alles læber i årets løb, men ikke desto mindre mener vi, at det igen i 2022 bliver et af de helt centrale emner.

Grundlaget for at have et fokus på biodiversitet har ikke ændret sig. Som vi beskrev i 2021, har FN udgivet en rapport, som belyser nødvendigheden af at investere i beskyttelse af naturen for at undgå årlige globale tab i BNP på USD 2,7 milliarder. Naturen er stadig under et enormt pres, og et eventuelt biodiversitetskollaps har potentiale til at underminere hele det økonomiske fundament. Således afhænger mere end halvdelen af verdens BNP af en velfungerende natur, og naturen er estimeret til at være over USD 125 trillioner værd.

En undersøgelse foretaget af Credit Suisse peger primært på tre industrier, som investorerne mener er ekstra udsat ved et eventuelt tab af biodiversitet: Fødevarer (80 pct.), Sundhed (39 pct.) og consumer goods (35 pct.). Samtidig viser rapporten også, at mens investorerne i et vidt omfang anerkender risici relateret til biodiversitet, er responsen helt anderledes.

Således viser undersøgelsen, at 91 pct. af investorer ikke har målbare målsætninger relateret til biodiversitet, mens 72 pct. ikke har vurderet deres investeringers indflydelse på biodiversitet og 27 pct. slet ikke adresserer biodiversitet.

FN estimerer, at en årlig investering på 0,1 pct. af det globale BNP er nok til at undgå et sammenbrud af verdens økosystemer. På trods af det investeres der kun ca. USD 133 milliarder i naturen årligt, og kun 14 pct. af disse investeringer stammer fra private aktører. Der er altså et stærkt behov for at tænke biodiversitet ind i samtlige sektorer og for at give investeringer med fokus på biodiversitet et ordentligt nøk opad – fra såvel private som offentlige aktører.

Det er derfor vores forventning, at biodiversitet igen i 2022 bliver et fokusområde for investorer. Det er et område, som vi hos SDG Invest kommer til at have et styrket fokus på i det kommende år.