FN-rapport tegner sort billede af den fremskridende klimakrise
En rapport fra FN’s Agentur for Reduktion af Katastrofer, UNDRR, rejser hård kritik af verdens ledere, som ifølge UNDDR’s chef Mami Mizutori ikke gør nok for at forhindre klimakatastrofer.
FN har, sammen med det belgiske analysecenter The Centre for Research on the Epidemioplogy of Disasters (CRED), forsøgt at belyse stigningen i naturkatastrofer. I perioden 2000-2019 har man på verdensplan registreret 7.348 naturkatastrofer sammenlignet med 4.212 i perioden 1980-1999.
I de seneste 20 år har 1,23 mio. mennesker mistet livet til naturkatastrofer og flere end 4 mia. mennesker har fået påvirket deres liv. Samtidig er det verdens fattigste lande, der rammes hårdest, da de er mindre modstandsdygtige overfor katastroferne. Det estimerede økonomiske tab forbundet med katastroferne er knap 3 trillioner USD.
(Disaster Impacts: 1980-1999 vs. 2000-2019)
Katastroferne tæller i høj grad oversvømmelser og orkaner men også tilfælde af jordskælv, ekstreme temperaturer, jordskred og tørke er støt stigende. Der er sket en stigning i antallet af tilfælde indenfor alle katastrofetyper med undtagelse af massebevægelser, hvor der er registeret færre tilfælde i perioden 2000-2019 sammenlignet med perioden 1980-1999.
(Total disaster events by type: 1980-1999 vs. 2000-2019)
Rapporten konkluderer, at vi er meget langt fra at nå hovedmålet i Parisaftalen, om at holde den globale opvarmning på under 1,5 grader sammenlignet med før industrialiseringen, som 195 af verdens regeringer har forpligtet sig til.
Det kommer til at kræve en hurtigere omstilling af den globale økonomi, end der nogensinde er set før, og udfordringen er enorm.
Hos SDG Invest tager vi problemstillingen meget seriøst. Vi mener, at globale virksomheder er drivkraften for at nå i mål. Vi scorer derfor virksomheder på baggrund af deres klimaindsats, og om virksomhederne har sat ’Science-based targets’. I SDG Invest porteføljen har 97% reduktionsmål for både scope 1 og 2 emissioner, 62% arbejder på at reducere scope 3 emissioner og 53% har enten forpligtet sig til eller har sat ’Science-based targets’.
Vi vil så gerne fortælle mere
Hvis du vil høre mere om SDG Invest bæredygtige investeringer på de globale markeder, kan du udfylde formularen her, og så kontakter vi dig.
Disclaimer:
Dette markedsføringsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (”StockRate”), og skal af læseren ikke ses som en opfordring eller anbefaling til at købe eller sælge de omtalte værdipapirer. Oplysningerne må ikke opfattes som rådgivning, og StockRate kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af læserens dispositioner på baggrund af de oplysninger, der fremgår af materialet. StockRate vil bestræbe sig på, at oplysningerne i materialet er korrekte, men kan ikke garantere dette, og StockRate påtager sig intet ansvar for fejl eller udeladelser.
Godt at vide om risiko og afkast
Læseren skal være opmærksom på, at investeringer kan være forbundet med risiko for tab, og at de historiske afkast ikke er en garanti for, at dette afkast og kursudvikling kan realiseres i fremtiden. Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation.
For yderligere information kan du altid kontakte en af vores rådgivere på info@stockrate.dk.
Vi vil så gerne høre fra dig
Har du spørgsmål til SDG Invests investeringer, ris eller ros, så hører vi altid gerne fra dig. Kontakt os endelig for at høre nærmere om vores investeringsunivers, eller hvis du har andet på hjerte.