Nordnet udelukker danske fonde

SDG Invest har siden opstart fået hundredvis af investorer, som har investeret gennem netbanken. Vi sætter stor pris på hver en af jer, og takker for jeres tillid.

SDG Invest er børsnoteret ved Nasdaq Copenhagen, og det har altid været muligt at investere gennem netbanken.

Men det bliver der ændret på hos Nordnet, som fjerner muligheden for at investere i alle de investeringsforeninger og fonde, der ikke har en særskilt distributionsaftale med Nordnet.

Udelukkelsen sker alene på baggrund af, om man vil indgå en aftale med Nordnet, og betale for at de skal have et dansk børsnoteret produkt på deres hylde.

Det er første gang vi oplever denne slags. Vi er ikke bekendt med andre banker, der på denne måde udelukker danske investeringsforeninger og fonde.

Hvad kan du gøre?
Hvis du i dag er investor i SDG Invest, og dine beviser er i et depot hos Nordnet, kan du beholde dine investeringer. Ulempen vil være, at du alene kan sælge beviserne ved opringning til Nordnet – kurtagen vil være 0,20%. Du vil dog ikke have mulighed for at supplere dine Investeringer i SDG Invest efter 1. september 2019.

Hvis du fortsat ønsker at handle SDG Invest beviser, kan du skifte investeringsbank, og overføre dine nuværende investeringer til ny bank. Nordnet er ikke den billigste bank til aktiehandel, og vælger nu at udelukke danske investorer fra en lang række kvalitetsprodukter.

Du er velkommen til at skrive til os, og vi vil hjælpe dig med at skifte til en anden bank, som prismæssigt er billigere, og ikke har disse begrænsninger.

Du kan godt beholde dine nuværende investeringer

“Hvis du i dag er investor i SDG Invest, og dine beviser er i et depot hos Nordnet, kan du beholde dine investeringer. Ulempen vil være, at du alene kan sælge beviserne ved opringning til Nordnet – kurtagen vil være 0,20%. Du vil dog ikke have mulighed for at supplere dine Investeringer i SDG Invest efter 1. september 2019.”